Masterclass: Facilitering af brugerinddragelse i sundhedsklyngerne eller PIU

Kurser og workshops, Brugerinddragelse
5. december 2023 kl. 10.00 - 16.00

Masterclass: Lær om facilitering af brugerinddragelse i sundhedsklyngerne eller PIU. Du får blandt andet viden og værktøjer til at facilitere og evaluere inddragelse, og mulighed for at netværke med andre medarbejdere, der sidder med samme opgaver.

Kurset henvender sig til dig, der arbejder med brugerinddragelse i sundhedsklyngerne eller samarbejder med PIU i regionerne. 

Du har særligt behov for at reflektere over, hvordan inddragelsesprocessen planlægges og hvordan de enkelte møder kan blive endnu bedre, så de skaber værdi for alle parter. Du har brug for at tale med andre med samme opgave, og du har brug for at planlægge og afholde møderne med større relevans og meningsfuldhed. 

På kurset får du:  

  • Kendskab til og erfaring med nye værktøjer til at facilitere og evaluere brugerinddragelse   

  • Refleksion over egen rolle og praksis 

  • Afprøve metoder 

  • Netværk og fælles vidensdeling med andre medarbejdere, der sidder med samme opgaver 

3. oktober fra klokken 10.00-16.00 i København
  • Hvad forstår vi ved organisatorisk brugerinddragelse? Og hvad er værdien af det? En præsentation af den nyeste viden indenfor organisatorisk brugerinddragelse v. Tine Laurine Rosenthal Johansen, projektleder i ViBIS 

Tine er projektleder i ViBIS, hun er fagligt ansvarlig for undersøgelsen af brugerinddragelse i opstarten af sundhedsklyngesamarbejdet, som blev udgivet i foråret.  

  • Hvad er erfaringerne med brugerinddragelse i sundhedsklyngerne? Oplæg og netværk v. ViBIS 
     
  • Tre gode råd til brugerinddragelse i videnstunge beslutningsprocesser v. Sarah Wadmann, senior forsker i ViVE  

Sarah Wadmann er seniorforsker i ViVE og har blandt andet lavet feltstudier i medicinrådet.  

  • Når samarbejdet er i gang. Nyt værktøj til at styrke et relevant samarbejde mellem sundhedsklynger og brugere v. ViBIS 

ViBIS har udviklet et værktøj, som hjælper til at styrke samarbejdet i sundhedsklyngerne. I vil blive præsenteret for værktøjet, og få mulighed for at anvende det. 

  • Hvad kræver det at planlægge en brugerinddragende proces? Hvilke metoder kan man vælge? Om planlægning og proces V. Mette Much-Petersen, projektleder i ViBIS      

Mette Munch-Petersen er forfatter til ViBIS' inspirationskatalog til organisatorisk brugerinddragelse. Hun har de seneste otte år rådgivet ministerier, råd, styrelser og regioner i, hvordan de får mere ud af samarbejdet med brugere.  

Hele dagen er tilrettelagt som en blanding mellem vidensoplæg, gruppedrøftelser og netværk.  

17. november fra klokken 9.00-11.00 - online tjek-in
  • Eksternt ekspert oplæg  (mere information følger)
  • Hvad gør vi, når samarbejdet bliver udfordret?  Dilemmaer og valg.  

5. december fra kokken 10.00-16.00 i København 
  • Hvordan klæder man brugerne på til samarbejdet? Hvad lægger Danske Patienter vægt på, når de uddanner repræsentanter, som er udpeget af Danske Patienter? Hvad kan I forvente af brugerne? Hvad kan I ikke forvente af brugerne? Hvilke metoder kan I bruge. V. Tine Laurine Rosenthal Johansen, projektleder i ViBIS 

Tine er projektleder i ViBIS, hun er fagligt ansvarlig for undersøgelsen af brugerinddragelse i opstarten af sundhedsklyngesamarbejdet, og så har hun stor erfaring i at drive læringsnetværk for brugerrepræsentanter.  

  • Brugerne får ordet: Hvordan oplever de samarbejdet? Hvordan vil de gerne hjælpes til at byde relevant ind? Hvad vil de gerne bidrage med? V. to brugerrepræsentanter 
      
  • Hvilken værdi har det at inddrage patienter i sundhedsklyngerne, og hvordan kan man dokumentere og evaluere inddragelsen og værdien? hvilken type evaluering skal man vælge? Hvordan får vi formidlet viden til resten af organisationen? Om evaluering og kommunikation V. Mette Munch-Petersen   

Mette Munch-Petersen er forfatter til ViBIS' inspirationskatalog til organisatorisk brugerinddragelse. Hun har de seneste otte år rådgivet ministerier, råd, styrelser og regioner i, hvordan de får mere ud af samarbejdet med brugere.  

Hele dagen er tilrettelagt som en blanding mellem vidensoplæg, gruppedrøftelser og netværk.  

Pris per person: 3.900 kroner eksklusiv moms.

Information

Sted
ViBIS - Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K
Tidspunkt
To fysiske møder + et online tjek-in - se datoer i programmet
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen nederst på siden.
Pris
3.900 kroner ekskl. moms

Kontakt

Tine Laurine Rosenthal Johansen

Tine Laurine Rosenthal Johansen

Projektleder
92 15 08 04