Vil du have indflydelse på fremtidens overvågning af bivirkninger ved medicin?

Online møde
14. marts 2023 kl. 16.00 - 18.00

Danske Patienter inviterer til arrangement om overvågning af bivirkninger ved medicin. På mødet vil du blandt andet høre en læge og en filosof fortælle om emnet, og der vil også være plads til debat. Det er gratis og uforpligtende at deltage.

Flere og flere danskere lever med kronisk sygdom og har behov for medicin. For nogle kræver det dagligt indtag af flere forskellige piller, hvor der er risiko for at udvikle bivirkninger. Derfor er det vigtigt med bedre, hurtigere og mere sikker overvågning af bivirkninger – og her har vi brug for viden og perspektiver fra dig som borger.

Danske Patienter vil etablere et brugerpanel, som skal samarbejde med og hjælpe en gruppe forskere i et nyt og banebrydende forskningsprojekt om overvågning af bivirkninger ved medicin ved at bruge kunstig intelligens. På sigt vil denne overvågning kunne være med til at skabe bedre patientbehandling, fordi man bedre kan forudsige den enkelte patients risiko for at få bivirkninger.

Brugerpanelet skal blandt andet hjælpe forskerne til at få øje på de muligheder og bekymringer, man som borger og patient kan have, ved at anvende forskellige oplysninger om borgere og patienter, når man skal overvåge bivirkninger ved medicin.

Arrangementet foregår digitalt og henvender sig både til dig, der har en sygdom og måske erfaring med medicinbivirkninger, og til dig, der blot er nysgering på emnet, men endnu ikke ved så meget. Det er uforpligtende og gratis at deltage.

Det sker på mødet

  • Espen, der er læge, vil fortælle om hvilke udfordringer vi har i dag i forhold til overvågning af bivirkninger. Espen vil også fortælle om det nye forskningsprojekt, som brugerpanelet skal hjælpe.
     
  • Sune, der er filosof, vil fortælle om fordele og ulemper ved at anvende forskellige oplysninger om borgere og patienter til overvågning af medicin og bivirkninger.
     
  • Annemette, som er projektleder, vil fortælle om, hvordan du ansøger om at blive en del af det kommende brugerpanel.
Espen Sune Annemette Webinar PHAIR

Information

Sted
Online
Tidspunkt
14. marts fra klokken 16-18
Pris
Gratis
Bemærkninger
Har du brug for hjælp til at deltage i digitale møder? Så skriv til os.

Kontakt

Annemette Lundmark Jensen. Foto: Tea Petersen

Annemette Lundmark Jensen

Projektleder
33 41 47 02