Webinar: Hvad er kvalitet for patienter?

Webinar
10. februar 2023 kl. 08.30 - 10.00

Hvad er kvalitet for patienter? Det belyser Danske Patienter i en helt ny undersøgelse, som præsenteres på dette webinar. Vi får også besøg af centrale aktører, som giver deres bud på, hvordan sundhedsvæsenet i højere grad kan styre efter - og måle på - det, der er vigtigt for patienterne.

Forud for webinaret har Danske Patienter offentliggjort en helt ny undersøgelse af, hvad der opleves som kvalitet for patienter. Undersøgelsen indeholder også en analyse af, om det, sundhedsvæsenet måler på i dag, rent faktisk afspejler det, der er vigtigt for patienterne.

Se undersøgelsen her.

Resultaterne bliver præsenteret af Analyse- og projektchef Iben Berg Hougaard, og du kan høre nogle af de mange patienter, der har bidraget til undersøgelsen, fortælle om deres oplevelser med kvalitet i sundhedsvæsenet.

Vi har også inviteret tre centrale aktører fra sundhedsvæsenet med til weinaret, hvor de hver især skal reflektere over, hvordan sundhedsvæsenet i højere grad kan måle på det, der er vigtigt for patienterne:

  • Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen: Hvordan kan man i højere grad indfange de elementer af kvalitet, som patienterne selv peger på som vigtige, i det nationale kvalitetsudviklingsarbejde?
  • Dorthe Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden: Hvilke muligheder er der for at kunne styrke den organisatoriske brugerinddragelse i arbejdet med at udvikle nationale kvalitetsmålinger?
  • Leif Vestergaard Pedersen, formand for Det Etiske Råd: Hvordan kan sundhedsvæsenet i højere grad arbejde ud fra de kvaliteter, som patienterne selv peger på som vigtige – herunder omsorg og værdighed?


Målgruppe og tilmelding

Webinaret henvender sig bredt til alle, der har interesse for eller viden om patientperspektiv, brugerinddragelse, kvalitets- og forbedringsarbejde.

Tilmelding er nødvendigt - udfyld formularen herunder:

Information

Sted
Online via Zoom
Tidspunkt
Den 10. februar 2023 fra 8.45-10.00 (login fra 8.30)
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen nederst på siden.
Pris
Gratis

Kontakt

Sofie Marie Rasmussen

Sofie Marie Ravnsholt Gottlieb

Sundhedspolitisk konsulent
33 41 47 27