Fælles beslutningstagning er en metode til inddragelse af patienter eller pårørende i egen behandling. Metoden handler om, at der skal træffes beslutninger i fællesskab med brugeren.
Beslutningsstøtteværktøjer er konkrete materialer, der skal understøtte, at brugere får viden om deres forskellige behandlings-, pleje- eller genoptræningsmuligheder, så de er klædt på til at træffe beslutninger om deres forløb sammen med de involverede sundhedspersoner.
Brugerstyret behandling er en samlebetegnelse for tilbud, der skal give brugere større indflydelse på tilrettelæggelsen og udførslen af deres eget pleje- og behandlingsforløb.
Individuel inddragelse gennem dialog kan finde sted, når brugeren får indflydelse på eget behandlings- eller plejeforløb gennem samtale med sundhedspersoner.
Pårørendeinddragelse sker, når pårørende inddrages i en brugers forløb, enten for at have indflydelse på brugerens pleje- og behandlingsforløb eller fordi den pårørende selv har brug for støtte fra sundhedsvæsenet i forhold til egne behov.
Det kan kræve metoder og værktøjer samt ekstern støtte at udvikle og implementere individuel brugerinddragelse i praksis forskellige steder i sundhedsvæsenet.
Når man arbejder med individuel brugerinddragelse på tværs af sundhedsvæsenet, kan man måle, hvordan det går med inddragelsen. Der findes forskellige måder at måle inddragelsen på alt afhængigt af inddragelsens mål og formål.