Temaeftermiddag: Inddragelse af sårbare og multisyge patienter

Nationalt netværk for brugerinddragelse
7. marts 2018 kl. 14.30 - 17.00
none

Kom og hør om erfaringer i forhold til at imødekomme to af tidens store udfordringer i sundhedsvæsenet – nemlig ulighed i sundhed og det stigende antal patienter med multisygdom.

Hvordan øger man socialt sårbare patienters muligheder for inddragelse i eget behandlingsforløb – og dermed mindsker uligheden i sundhed? Det vil Katrina Pitt Winther, projektchef, Enhed for Systematisk Patientinddragelse Finsencentret og Anne-Lene Rye Marcussen, Onkologisk klinik på Rigshospitalet, fortælle om.

I projektet ’Inddragelse af Socialt sårbare kræftpatienter’ har blandt andre Finsencenteret og Kræftens Bekæmpelse opsamlet det eksisterende vidensgrundlag og udviklet modeller til at øge socialt sårbare patienters muligheder for inddragelse i eget behandlingsforløb.

Efterfølgende vil Bo Andreasen Rix, Chef for Dokumentation og Udvikling, fortælle om Kræftens Bekæmpelses arbejde med at inddrage patienter i deres arbejde i organisationen.

Multisyge patienter i almen praksis

Dagens andet emne er inddragelse i forhold til multisygdom, hvor Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, Cand.scient.anth, vil fortælle om sin højaktuelle ph.d. afhandling. Multisygdom er en af sundhedsvæsenets nye store udfordringer og medfører en række udfordringer i forhold til det etablerede sundhedsvæsen, hvor sundhedspersonale og især de praktiserende læger skal tænke i nye retninger for at imødekomme patienterne.

I oplægget vil hun fortælle om sit studie af brugerinddragelse i almen praksis og hvordan brugerinddragelse kan indvirke på patienternes hverdagsliv og måder at håndtere sygdom på. Alexandra vandt i oktober den almenmedicinske ph.d.-cup for sit arbejde.

Tilmeld dig arrangementet ved at udfylde felterne i bunden af denne side. 

Det kræver medlemsskab af Vidensforum for at deltage i arrangementet – er du ikke medlem, kan du tilmelde dig netværket her.

Information

Sted
Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø