Temaeftermiddag om brugerinvolvering som grundsten i en hel organisation - Steno Diabetes Center Copenhagen

Nationalt netværk for brugerinddragelse
13. november 2018 kl. 14.30 - 17.00
none

Få indblik i erfaringer med at sætte brugeres behov og ønsker i fokus for hele organisationens arbejde – lige fra behandling til placering af mursten.

Steno Diabetes Center Copenhagen har i 2017 igangsat et treårigt program for brugerinvolvering, der sætter brugeres behov og ønsker i fokus for hele organisationens arbejde – lige fra behandling til placering af mursten. Målet er at gøre hele Steno til en brugerinvolverende organisation, der tager udgangspunkt i de gode erfaringer, der allerede er, men bygger oven på med nye input og metoder.

På dagen kan du høre om, hvordan brugere og medarbejdere har været involveret i udformningen af programmet – og hvordan de er lykkes med at gå fra visioner og mål til konkrete indsatser og udførelse. 

Du kan blandt andet få viden om centerets erfaring med at skabe sammenhæng mellem ønskede effekter af programmet og løbende involvering af brugerne. Du vil også blive indviet i de konkrete metoder, som Steno har udviklet for at styrke samarbejdet med brugerne og de værktøjer, der er blevet udarbejdet til at indsamle data og udvælge prioriteringer i den store datamænge af gode ideer og input.

Se det fulde program for dagen her.

Tilmeld dig arrangementet ved at udfylde felterne i bunden af denne side. 

Det kræver medlemsskab af Vidensforum for at deltage i arrangementet – er du ikke medlem, kan du tilmelde dig netværket her.

Information

Sted
Steno Diabetes Center Copenhagen, Niels Steensens Vej 2 2820 Gentofte

Hvad er Vidensforum?

Vidensforum for brugerinddragelse er et fagligt netværk centreret om brugerinddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet.

Læs mere om netværket og medlemsskaber her.