Patienter med uforklarlige symptomer skal have bedre hjælp

Nyhed
none

Betegnelsen funktionel lidelse risikerer at skygge for andre sygdomme. Patienter med uforklarlige fysiske symptomer skal have en grundig udredning, før diagnosen kan overvejes, mener Danske Patienter.

De 100.000 danskere, der lider af svært invaliderende, men uforklarlige, fysiske symptomer, skal tilbydes en grundig og specialiseret somatisk udredning inden for det lægefaglige speciale, de hører til. Først når en sådan udredning er gennemført uden resultat, kan overvejelserne om funktionelle lidelser komme på tale, mener Danske Patienter.

Betegnelsen "funktionelle lidelser" bliver anvendt om tilstande, hvor traditionel medicinsk udredning er kommet til kort. Det er for eksempel tilfældet, når patienter oplever symptomer som kronisk træthed, smerter, koncentrationsbesvær og føleforstyrrelser, hvor lægerne ikke kan fastslå årsagen.

Funktionelle lidelser risikerer dog at skygge over andre tilstande, og nogle patienter oplever at blive stigmatiseret, så de ikke får den hjælp, de har behov for – for eksempel i forhold til sociale ydelser eller erstatning.

Dét mener Danske Patienter

Danske Patienter har i dag offentliggjort et politikpapir om funktionelle lidelser. Danske Patienter mener blandt andet, at:

  • Anvendelsen af betegnelsen funktionelle lidelser risikerer at skygge over andre tilstande, der bør diagnosticeres jf. de respektive kriterier for de enkelte diagnoser under WHO’s diagnoseklassifikation.
  • Der er behov for et styrket somatisk udrednings- og behandlingstilbud på de sygdomsområder, hvor patienter i dag kategoriseres med en funktionel lidelse. 
  • Psykologiske eller psykiatriske indsatser, herunder mestring af symptomer, kan være hjælpsomme for mange patienter. Den kognitive indsats kan således supplere anden somatisk behandling, men skal ikke være den dominerende behandlingsmetode.
  • Der bør forskes videre i årsagen til og behandling af de enkelte sygdomme, der i dag betegnes funktionelle lidelser, ligesom der er behov for at forske i effekten af den behandling, der gives under betegnelsen funktionelle lidelser.

Læs hele Danske Patienters politik her.

Danske Patienters holdning til funktionelle lidelser

Der bør forskes videre i årsag og behandling af de enkelte sygdomme, som i dag bliver betegnet som funktionelle lidelser, mener Danske Patienter.

Læs mere her.

Hurtig udredning er vigtig

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Lange udredningstider har store psykiske konsekvenser for patienterne, forværrer prognosen og belaster samfundsøkonomien, da de resulterer i sygemeldinger og andre afledte omkostninger.

Læs mere her.