Bedre behandling og større patienttilfredshed – uden brug af ekstra ressourcer
Det kræver ikke ekstra ressourcer at inddrage patienterne i behandlingen. Det er en investering at implementere nye tilgange, men det kan frigive ressourcer og give bedre behandling, viser ny rapport.
Resultater fra Aarhus Universitetshospital (AUH) viser, at man kan give patienterne større indflydelse på egen behandling, uden at det nødvendigvis kræver flere ressourcer. Og det til trods for personalets bekymringer om det modsatte. Konklusion kommer på baggrund af Aarhus Universitets evalueringen af storskalaprojektet Det Brugerinddragende Hospital.
► Læs også: Anbefalinger: Sådan opnår man vellykket brugerinddragelse
Ved projektets begyndelse var der bekymring blandt personalet. Knap hver anden medarbejder svarede i en undersøgelse, at de frygtede, at det ville kræve ekstra ressourcer at inddrage patienterne.
Projektleder på Det Brugerinddragende Hospital, Helle Max Martin fra ViBIS, glæder sig også over de gode resultater:
Diabetespatienter får bedre behandling
En af de i alt 18 afdelinger på AUH, som har arbejdet med at udvikle og implementere brugerinddragende indsatser, er Medicinsk Endokrinologisk afdeling, der behandler patienter med type 1 diabetes. På afdelingen har man indført et elektronisk system, der lader patienterne styre eget behandlingsforløb i højere grad.
Med det nye system kan patienterne vælge en konsultationsform, der passer med deres behov. Det har fået mere end hver tredje patient i forsøget til at fravælge den vanlige konsultation på afdelingen. Og patienterne er glade for den nye praksis.
I videoen kan du høre Gitte Høeg fortælle mere om sin behandling.Annesofie Lunde Jensen, som er projektleder på afdelingen, er glad for, at det kan lade sig gøre at give patienterne et mere individuelt og målrettet behandlingsforløb uden at skulle sætte arbejdstempoet yderligere i vejret:
Erfaringerne fra diabetesafdelingen er så positive, at projektet i de kommende måneder vokser fra 20 til 200 patienter og bliver et klinisk kontrolleret forsøg.
Gravide får kortere ventetid
Den samme positive tendens oplever de på Klinik for Gravide. Afdelingen har gennem øget information oplært kvinder med graviditetskvalme i selv at vurdere, hvornår de har behov for kontakt og behandling på afdelingen.
Tiltaget har gjort, at de gravide på afdelingen i gennemsnit har næsten to færre ambulante besøg.
ViBIS arbejder nu på at udbrede de gode erfaringer fra projektet til andre hospitaler, og der er allerede indgået samarbejdsaftaler med Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader og Sydvestjysk Sygehus. Og flere aftaler er på vej.
Evalueringsrapport
Læs evalueringsrapporten fra Det Brugerinddragende Hospital. Tryk på billedet for at downloade rapporten.
6 anbefalinger til brugerinddragelse
ViBIS præsenterer her seks anbefalinger til arbejdet med metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på hospitaler. Download anbefalingerne ved at klikke på billedet.
Konference: Det Brugerinddragende Hospital
Torsdag den 12. oktober holder ViBIS og AUH konference om Det Brugerinddragende Hospital i Aarhus. Innovationsminister Sophie Løhde åbner konferencen. Læs mere og se programmet her.