Behandlingsråd – et skridt i den rigtige retning

Debat
none

Danske Patienter er glade for at se Danske Regioners model for et kommende behandlingsråd. Med de rette justeringer kan det blive rigtig godt, skriver Danske Patienter i et debatindlæg.

For patienter og samfund er det vigtigt, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes klogt til gavn for samfundet og ikke mindst til gavn for patienter og pårørende. Danske Patienter bakker derfor op om Danske Regioners model for et behandlingsråd.

Vi er helt overordnet glade for de principper, der ligger bag behandlingsrådet: Mere sundhed for pengene, lighed, åbenhed, faglighed og armslængde til det politiske system. Hvis behandlingsrådet får en håndfuld vigtige justeringer, kan det få en virkelig gavnlig effekt for patienter og pårørende:

Patientinddragelsen skal styrkes yderligere, armslængden skal gøres større og der er et klart behov for en stærkere tværsektoriel forankring i behandlingsrådet.

Og så er det vigtigt at huske, at behandlingsrådet ikke er løsningen på alting. Der er behov for, at regeringen og Folketinget styrker kvalitetsarbejde og forskning, så ressourcerne anvendes klogt, og fremtidens udfordringer kan imødekommes.

Læs hele indlægget på Altinget.dk.


Danske Regioner klar med model for behandlingsråd

Et nyt råd skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Det skriver Danske Regioner ved lanceringen af modellen for behandlingsrådet.