Fem gode råd til patientinddragelse

Nyhed

Danske Patienter slår fast, at inddragelse aldrig må være patientens ansvar, men kommer med gode råd til, hvordan man som patient selv kan bidrage.

Hver fjerde patient og pårørende sidder tilbage med spørgsmål og bekymringer, som de ikke får talt med lægen om. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag. Danske Patienter har fem gode råd til, hvordan patienterne bliver bedre inddraget.

Undersøgelsen viser, at en ud af fire patienter og pårørende ikke får spurgt ind til den usikkerhed, som de har, fordi læger og sygeplejepersonalet virker som om, de har for travlt til at besvare spørgsmål.

Danske Patienter mener, at de ubesvarede spørgsmål er problematiske, fordi inddragelse af patienterne selv og deres pårørende er vigtig for at få den bedst mulige behandling.

Problemet er, at sundhedspersonalet ikke altid har de rette rammer til inddragelse. I Danske Patienter ved man som følge af undersøgelser, at sundhedspersonale efterspørger mere viden om inddragelse af patienter og pårørende. Derfor handler en del af løsningen ifølge Danske Patienter om at få uddannet læger og sygeplejersker i inddragelse, så de føler sig bedre rustet til opgaven.

Patienterne kan selv bidrage

Udover uddannelse af sundhedspersonalet kan patienterne også selv gøre noget. Derfor har Danske Patienter fem gode råd til, hvordan patienterne kan få spurgt ind til den usikkerhed, som de sidder med. Danske Patienter understreger dog, at ansvaret aldrig må være patientens.

Overordnet er det lægens opgave at inddrage alle patienter og sikre, at patientens viden bliver inddraget i de beslutninger, der træffes. Det må aldrig være patientens ansvar. Men det betyder ikke, at man skal lade være med at gøre noget selv, hvis man har overskud til det, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil, til TV2.

1. Stil spørgsmål

For det første er det vigtigt, at man stiller spørgsmål, hvis man som patient oplever noget, som virker mærkeligt. Årsagen er, at spørgsmål kan hjælpe lægen på sporet af noget andet end det, han måske selv havde tænkt på.

2. Tag pårørende med til lægen

Derudover kan det være en god idé at tage en pårørende med til lægen, hvis det er muligt. På den måde kan man drøfte informationen fra lægen bagefter – og virker noget forkert, har man bedre mulighed for at opdage det. To ører lytter simpelthen bedre end ét par. Samtidig har man større chance for at stille de rigtige spørgsmål og huske alle de informationer, som man gerne vil give lægen.

3. Fortæl hvad du ved

Derudover er et andet godt råd, at man som patient fortæller det, man ved.

Patienter har en viden, der er en hjælp til systemet. Så hvis man føler, at man har noget vigtig viden, som lægen kan have gavn af, er det en god idé at fortælle det. Læger er oftest lydhøre og åbne for oplysninger fra patienterne. Derfor skal man ikke være bange for at sige sin mening, for den kan ofte kvalificere behandlingen, forklarer direktør i Danske Patienter, Morten Freil, til TV2.

4. Søg information

Det er også en god idé at søge informationer selv, hvis man har ressourcer til det. Informationerne på nettet er dog ikke altid korrekte, og man skal derfor altid skal være varsom. Når det alligevel er en god idé, er det, fordi det kan åbne op for en dialog med lægen og kan være med til at kvalificere en til at stille de rigtige spørgsmål.

5. Del din viden

Endeligt har man som patient og pårørende mulighed for at indberette en fejl til Patientombuddet uden, at man skal klage over det. På den måde kan man hjælpe til, at sygehusene lærer af deres fejl, så de ikke gentager sig.