Fra projekt til praksis

Netop opgaven med at gå fra projekt til praksis var det centrale tema, da projektdeltagerne fra Det Brugerinddragende Hospital holdt fællesdag på Centralværkstedet i Aarhus den 2. december.

Her var der oplæg fra både hospitalsledelsen og to internationale eksperter fra Cardiff University – professor og læge Adrian Edwards og ph.d. Natalie Joseph-Williams, der via deres erfaringer fra MAGIC-programmet yder rådgivning til Det Brugerinddragende Hospital.

Adrian Edwards indledte blandt andet sit oplæg ved at dementere en række udbredte misforståelser i forhold til patientinddragelse – heriblandt myterne om, at patientinddragelse er en modedille, der går over, og at man inddrager patienterne i praksis allerede.

Muligvis sker det allerede – men i så fald ikke godt nok, siger Adrian Edwards med reference til undersøgelser der viser, at patienternes efterspørgsel efter at blive inddraget er uændret de seneste 10 år.

Se kort videointerview med Adrian Edwards i bunden af artiklen.

Gode redskaber er ikke nok

Den største udfordring, når projektdeltagere skal overbevise de øvrige kolleger om, hvorfor – og hvordan – man skal inddrage patienterne og deres pårørende, er ifølge både Adrian Edwards og hans forskerkollega Natalie Joseph-Williams at få skabt en fælles forståelse.

Gode redskaber er ikke tilstrækkelige. Det handler snarere om en fælles tilgang og forståelse af, hvad inddragelse er, og hvilken værdi, som inddragelsen giver. For fælles beslutningstagning kan sagtens ske uden beslutningsstøtteværktøjer – men ikke uden at klinikeren har kompetencer til at åbne samtalen. Beslutningsstøtteværketøjer er netop værktøjer, der skal understøtte dialogen om en beslutning, og de kan aldrig stå alene.

Hvis overgangen fra projekt til praksis skal blive en succes, er det vigtigt at være bevidst om, at hele teamet omkring patienten taler samme sprog – og at ledelsen tydeligt bakker op om, at inddragelse er en del af kerneopgaven. Samtidig skal man ikke glemme dem, det hele handler om: Patienterne.

Patienten som forandringsagent

Et andet tema på fællesdagen var derfor, hvordan man kan få fortalt patienterne, at de fagprofessionelle gerne vil have, at de engagerer sig – at de ikke bliver set som besværlige patienter, hvis de stiller spørgsmål og forlanger at blive lyttet til. Både hospitalsledelse og eksperter slog fast, at patienterne er de vigtigste forandringsagenter i den proces, fordi de kan holde indsatsen i kog ved at forvente at blive inddraget. På den måde afhænger indsatsen ikke af enkelte ildsjæle på afdelingen.

Derfor ligger der nu en vigtig kommunikativ opgave forude for projektet i forhold til at fortælle patienterne, at Aarhus Universitetshospital er et brugerinddragende hospital.

Se videointerview med professor og læge Adrian Edwards, Cardiff University: