Lang sagsbehandling går ud over patienters retsfølelse

Nyhed
none

Patienter venter alt for længe på at få deres klagesag behandlet, mener Danske Patienter. Det går ud over klagernes retsfølelse, samtidig med at systemet går glip af vigtig læring.

Et år. Så lang er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Styrelsen for Patientklager. Det er langt fra godt nok, mener Danske Patienter.

Det går jo ud over patienternes retsfølelse. Nogle venter jo i flere år. Og det betyder også, at der er læring fra de her sager, der risikerer at gå tabt, siger Danske Patienters direktør, Morten Freil, til TV2 Øst

► Læs også: Patienter får ret til uddannet bisidder i klagesager

Systemet er sandet til

Problemet med lange sagsbehandlingstider er ikke nyt. I februar fik Styrelsen for Patientklager kritik for at have været 11 måneder om at reagere på advarsler om en konkret læge, der var til fare for patientsikkerheden.

Vi hører det både fra folk inde i systemet og fra patienter, at styrelsens sagsbehandlingstid er sandet til. Og det er jo alvorligt, når man ikke kan få behandlet sin klage inden for rimelig tid, siger Morten Freil.

Styrelsen for Patientklager forklarer til TV2 Øst, at den lange sagsbehandlingstid skyldes udflytningen til Aarhus, og at der er kommet et stigende antal klager. Først om tre år kan den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forventes at være på ni måneder.

Læs hele historien fra TV2 Øst her.

Bisiddere hjælper i klagesager

Danske Patienter har et korps af frivillige bisiddere, og du kan få en af dem med til din lokale dialogsamtale i forbindelse med din klagesag hos Styrelsen for Patientklager.

Læs mere her.

Lang sagsbehandling er et problem

Allerede i 2015 kritiserede Danske Patienter den lange sagsbehandling hos Patientombuddet, som dengang tog sig af klagesager.

Læs mere her.