Patienter bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet
Arbejdsgivere frasorterer folk med diagnoser, når de ansætter, viser undersøgelser. En del af løsningen er mere fleksible og tilgængelige uddannelser, mener Institut for Menneskerettigheder.
Der er for langt fra vilje til handling, når det kommer til ansættelse af mennesker med diagnoser og handicap. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse:
De fleste arbejdsgivere kunne aldrig drømme om at fortælle, at de diskriminerer. Men deres handlinger fortæller det.
Han forsker i, hvilke mekanismer der fremmer eller hæmmer ansættelse af folk med diagnoser ude på arbejdspladserne. Han har blandt andet lavet et forsøg, som viser, at oplysning om, at ansøgere sidder i kørestol får arbejdsgivere til at fravælge dem, selvom de er kvalificerede. Større studier fra Norge og Sverige viser også, at man reducerer sine chancer med 50 procent, hvis man nævner sin diagnose i ansøgningen.
Der findes ikke lignende undersøgelser fra Danmark, men den seneste statusrapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at der er et generelt problem med at få inkluderet mennesker med sygdom og handicap på arbejdsmarkedet. Kun lidt over halvdelen er i beskæftigelse, mens tallet for den øvrige befolkning er otte ud af 10.
Området ligger stabilt, men vi kan godt frygte, at beskæftigelsesgraden blandt folk med et handicap vil falde i fremtiden. I modsætning til den øvrige befolkning er deres uddannelsesgrad faldende, og man ved, at uddannelse netop er afgørende for, om man får et job, når man har et handicap, fortæller jurist Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder, som udgiver Handicapbarometeret.
I forhold til diskrimination og ligebehandling på arbejdsmarkedet skal handicap forstås bredt.
Hvis man har en diagnose, som længerevarende påvirker arbejdsevnen motorisk, psykisk, sensorisk eller kognitivt, så er man omfattet af loven om forskelsbehandling.
Arbejdsgivere frygter konsekvenserne
En del af forklaringen på, hvorfor arbejdsgivere – ofte ubevidst – fravælger folk med diagnoser skal sandsynligvis findes i, at der foregår såkaldt statistisk diskrimination, forklarer Thomas Bredgaard.
Det vil sige, at man på forhånd er stemplet som dårligere arbejdskraft, hvis man har en sygdom eller et handicap – og derfor ofte bliver fravalgt, hvis valget står mellem to ansøgere med de samme kvalifikationer.
Det er ikke fordi, arbejdsgiverne har noget imod folk med sygdom eller handicap, men de har en fornemmelse af, at det er besværligt og omkostningsfuldt at ansætte dem – og ikke mindst at det er svært at komme af med dem igen. De frygter at få en sag på halsen, forklarer Thomas Bredgaard.
Folk med sygdom og handicap er da også særligt beskyttet af loven om forskelsbehandling – i hvert fald til en vis grad. Men det er ikke sådan, at en arbejdsgiver aldrig kan afvise en ansøger eller fyre en medarbejder, hvis personen har en diagnose.
Man skal selvfølgelig kunne varetage den stilling, man er ansat til. Og kan man ikke længere det – for eksempel på grund af en ulykke eller opstået sygdom – så kan det være berettiget, at man afskediger, forklarer Nikolaj Nielsen og fortsætter: Og det er heller ikke sådan, at arbejdsgiveren altid er forpligtet til at gøre arbejdspladsen tilgængelig eller sørge for ekstra hjælpemidler, for at de kan ansætte eller fastholde en medarbejder. Det er en individuel vurdering fra sag til sag, om det pålægger arbejdsgiveren en urimelig byrde.
Mindre rummeligt arbejdsmarked?
De senere år er der kommet flere i fleksjob og færre i ordinær beskæftigelse. Det kan vidne om, at arbejdsmarkedet generelt er blevet mindre rummeligt, fordi arbejdsgiverne kun vil ansætte folk med sygdom, hvis de bliver kompenseret.
Det gør det ekstra problematisk at have en diagnose i en tid, hvor man samtidig skærer i de offentlige ydelser og har forringet vilkårene for fleksjob, mener Thomas Bredgaard:
Udviklingen går fra ret til forsørgelse til ret til selvforsørgelse, og selv den mindste arbejdsressource skal udnyttes. Men når ingen vil ansætte dig, hvad så? Det kan du jo ikke selv gøre så meget ved. Jobcentrene har heller ikke et særligt fokus på ledige med handicap.
Når man har en sygdom eller et handicap er der ellers flere ordninger – for eksempel loven om støtte til handicappede i erhverv og isbryderordningen – som skal gøre det nemmere at komme i betragtning til en stilling, hvis man har kvalifikationerne. Men det er svært at vurdere, om det i praksis gør det nemmere at få job med en diagnose, siger Nikolaj Nielsen:
Jeg har ikke indtryk af, at det har den store effekt. Det er så vidt jeg ved ikke blevet undersøgt.
Fortæl de gode historier
Ifølge Thomas Bredgaard kender over halvdelen af arbejdsgiverne ikke reglerne for, hvordan de kan blive kompenseret, hvis de ansætter personer, der kræver særlige hensyn. Det er en stor barriere for, at flere mennesker med sygdom og handicap kommer i beskæftigelse. Omvendt kan de positive historier om ansatte med diagnoser gøre en forskel:
Man vil være mere tilbøjelig til at ansætte mennesker med diagnoser, når man selv kender en eller har gode erfaringer med at ansætte dem. Når man først har fået én inden for, så er der større sandsynlighed for, at man ansætter andre, siger Thomas Bredgaard.
Hos Institut for Menneskerettigheder mener man, at løsningen skal findes på uddannelsesområdet.
Der skal kigges på fleksibiliteten og tilgængeligheden i uddannelsessystemet. Vi er inde i en udvikling, hvor man helt ned i folkeskolen inkluderer børn med sygdom og handicap i det ordinære system, og det gør det nødvendigt at fokusere mere på handicappedes vilkår i samfundet generelt, slutter Nikolaj Nielsen.
Kontakt
Rundspørge: Patienter har det svært på arbejdsmarkedet
Det er svært at få adgang til arbejdsmarkedet, når man har en diagnose. Og mangelfuld lovgivning kan være en hæmsko for, at man kan blive fastholdt i sit job.
Det viser en rundspørge, som Danske Patienter har foretaget blandt sine medlemsforeninger.
Status på menneskeretten for personer med handicap i 2019
Institut for Menneskerettigheder undersøger udviklingen i menneskeretten for personer med handicap inden for fire temaer:
- Tilgængelighed
- Uddannelse
- Arbejdsmarkedet
- Tvang i psykiatrien
Rapporten indeholder også konkrete anbefalinger til forbedringer af den menneskeretilige beskyttelse målrettet de danske politikere.
Eksempler på domme for forskelsbehandling
Ikke diskrimintaion:
En skibsassistent blev afskediget på grund af farveblindhed.
Arbejdsgiveren blev frifundet, fordi afskedigelsen var objektivt begrundet i lovkrav til skibsassistenters helbredsforhold.
Desuden kunne arbejdsgiveren ikke uden en uforholdsmæssig stor byrde pålægges relevante afhjælpningsforanstaltninger.
Diskrimination:
En salgsassistent med sclerose blev afskediget på grund af besparelser.
Der var dog ikke bevis nok på, at det var nødvendigt at afskedige netop denne medarbejder, som havde en anciennitet på 24 år, og havde udført sit arbejde upåklageligt.
Arbejdsgiveren skulle derfor betale godtgørelse.
