Positive oplevelser med PRO-data kræver træning og gennemsigtighed

PRO-data kan gavne relationen mellem patient og sundhedsprofessionel. Men det sker ikke automatisk, viser et nyt dansk studie, der peger på vigtigheden af at bruge PRO-data aktivt i konsultationen.

PRO-data skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet og patientens livskvalitet, men forkert brug af PRO kan skade relationen mellem kliniker og patient og i værste fald føre til negative konsekvenser for patienterne.

Hvad er PRO-data?

PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand – herunder fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau. PRO-data er rapporteret direkte af patienten.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet kommer nu med anbefalinger til, hvor man skal sætte ind for at gøre PRO-data til en succes frem for en tidsrøver uden værdi for patienten.

Risiko for spild af tid

Studiet fra Aarhus Universitet viser, at PRO-data kan gøre patienter mere tilfredse med deres behandling og kommunikationen med deres læge.

Men der er for stor forskel på, hvordan lægerne bruger PRO-data i konsultationerne. Mange reagerer for eksempel ikke tilstrækkeligt på PRO-spørgsmål om patientens psykosociale tilstand — det kan komme til udtryk ved, at man undlader at henvise til en psykolog, selvom patientens PRO-data giver anledning til bekymring for patientens mentale helbred. 

I stedet fokuserer den sundhedsprofessionelle ofte på spørgsmål, der vedrører patientens medicinske behandling, og det kan skabe stor frustration hos patienterne. Mange patienter forventer retmæssigt, at deres PRO-data skal være med til at guide samtalen, men studiet viser, at flere patienter oplever samtalen som overfladisk og spild af tid. 

Og det er ærgerligt, mener Mette Munch-Petersen, der er projektleder i ViBIS og har været med til netop at sætte retning for brugen af PRO-data i Danmark

Vi må ikke bruge PRO-data på en måde, der virker uigennemsigtig for patienterne og ikke kommer dem til gode i sidste ende, mener Mette Munch-Petersen

Men det kræver, at spørgsmålene opleves som meningsfulde og relevante af de sundhedsprofessionelle:

Udvalget af spørgsmål, som den sundhedsprofessionelle skal igennem, er nødt til at give mening i forhold til de konkrete sygdomme og patientforløb, som de sidder overfor, fortsætter hun.

Hold fokus på patientens egen oplevelse

Det er spild, når sundhedsprofessionelle ikke tilrettelægger og udnytter PRO-data, hvor det er relevant, for redskabet har potentiale til at åbne op for ellers oversete problemer hos patienten. 

På nogle områder kræver det dog en kulturændring, hvor man prioriterer de psykosociale spørgsmål sammen med de medicinske spørgsmål.

Det er vigtigt at anerkende og reagere på de oplevelser, patienterne har af deres egne symptomer. Forcen ved PRO-data er, at det sætter flere nuancer på livet med en sygdom. Og det kan være lige præcis dét andet fokus, der fører til, at patienten hurtigere får adgang til psykologhjælp i sidste ende, forklarer Mette Munch-Petersen.

Og faktisk kan brugen af PRO i sig selv være med til at skabe denne kulturændring ved at gøre opmærksom på andre aspekter af livet med sygdom end de åbenlyse og fysiske oplevelser. 

► Læs også: PRO-data kan skabe kulturændring i sundhedsvæsenet.

Fra frustration til forløsning

Studiet fra Aarhus Universitet fremhæver, hvor vigtigt det er, at sundhedsprofessionelle lærer at bruge værktøjet til gavn for patienterne. På den måde vil man også undgå, at det bliver et tiltag, der opfattes som tidskrævende eller unødvendigt af både læge og patient.

Patienterne skal introduceres til PRO-spørgeskemaet så de er godt forberedt til selve konsultationen. Det skal i praksis ske ved, at de sundhedsprofessionelle spørger ind til patienternes forventninger til samtalens indhold. Den forventningsafstemning klæder patienten bedre på til at deltage aktivt og få et bedre udbytte af samtalen.

Patienterne skal have en tilbagemelding på deres besvarelse af PRO-spørgeskemaet, for eksempel ved at de sundhedsprofessionelle lader patientens PRO-data sætte dagsorden for konsultationen. For hvis ikke patienterne får gavn af egne data, mister PRO sit formål, forklarer Mette Munch-Petersen.
PRO Danmarkskort

Sundhedsvæsenets brug af PRO-data vokser. Derfor har PRO-sekretariatet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsministeriet og MedCom udviklet et PRO-Danmarkskort. 

Danmarkskortet er et digitalt værktøj, der giver overblik over PRO-aktiviteter og -initiativer i Danmark. Kortet er en videreudvikling af det Telemedicinske Landkort. 

Du kan finde Danmarkskortet her. 

Om studiet

I studiet har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvordan PRO-data påvirker relationen mellem patient og sundhedsprofessionel — i opfølgende samtaler baseret på PRO-data som erstatning til de vanemæssige opfølgende samtaler på epilepsiambulatoriet ved Aarhus Universitetshospital. 

Forskerne har taget udgangspunkt i PRO-data fra AmbuFlex, der er et websystem, hvor patienter besvarer spørgeskemaer vedrørende for eksempel symptomer, trivsel og funktionsevne. 

Studiet endte ud i tre overordnede anbefalinger: 

  • Opsumér og rapportér PRO-data tilbage til patienten — og overvej grundigt hvilke data, der skal inkluderes
  • Træn klinikere i hensigtsmæssig anvendelse af PRO-data
  • Forventningsafstem med patienterne allerede i introduktionen af PRO-data

Du kan læse studiet her. 

Program PRO

ViBIS og TrygFonden har sammen med en ekspertgruppe arbejdet på et projekt med PRO-data.

Arbejdet har resulteret i en rapport, der indeholder 12 elementer til god praksis, når man implementerer og anvender PRO-data i kvalitetesudviklingen.

Du kan læse mere her.