Stigende interesse for brugerinddragelse i forskning
Flere forskere viser interesse for brugerinddragelse i deres forskningsprojekter. Det er positivt, for det øger kvaliteten, relevansen og værdien af deres indsatser.
Når telefonen ringer hos Annemette Lundmark, projektleder i ViBIS (Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet), er det i stigende grad en forsker, der ønsker sparring om brugerinddragelse. Det tegner godt for kvaliteten af forskningen.
Når patienter er 'slutbrugere' af forskningen på sundhedsområdet, betyder det, at det er dem, som forskningen skal komme til gode i sidste ende. Derfor bør de have indflydelse på, hvad der forskes i og hvordan.
For brugerinddragelse i forskning styrker både relevansen og effekterne af forskningsprojekterne, imens det giver patienterne indflydelse på emner, der i høj grad vedrører deres liv og hverdag.
Den stigende interesse for brugerinddragelse i forskning ses både hos forskere, der ønsker sparring, og i forskningsråd, hvor patienter er med til at udvikle nye strategier, prioritere indsatser, og desuden vurdere, hvilke projekter der skal modtage støtte.
Vi har talt med Annemette Lundmark og Anna Thit Johnsen, lektor med speciale i medicinsk psykologi, om årsagerne til den stigende interesse, og de fordele, det bringer med sig.
Flere ambitiøse krav om brugerinddragelse
Det seneste årti er der mange forskningsråd og fonde, der har indført krav om brugerinddragelse. Det er en positiv udvikling, mener Anna Thit Johnsen, for det motiverer forskere til at kaste sig ud i det:
Den øgede motivation har helt klart noget at gøre med, at fondene er begyndt at prioritere brugerinddragelse så højt, forklarer hun.
Og ifølge Annemette Lundmark er det helt væsentligt for projekterne, at fondenes krav er ambitiøse:
Man kan ikke bare lige krydse brugerinddragelse af i sit forskningsprojekt. Det skal være seriøst — man skal beskrive og vise, hvordan de har tænkt sig at inddrage patienterne i deres forskningsprojekter.
Selv om patientinddragelse i forskning kan være krævende i forhold til forberedelse, rekruttering af patienter og mødeafholdelse, kan inddragelse være enormt givende:
Patienter er videnspersoner, der kan fortælle fra egne erfaringer, hvad der er vigtigst at sætte fokus på i kommende projekter. Og så kan de vurdere, hvor realistisk patientinddragelsen er beskrevet og tilrettelagt i et projekt. Det er unik viden, siger Annemette Lundmark.
Brugerinddragelse i det strategiske arbejde kan være med til at øge relevansen og kvaliteten af de projekter, der opnår midler fra fondene, og det øger chancerne for, at projekterne gør en forskel i samfundet.
Forskere kaster sig ud i brugerinddragelse
I forskningsprojekter kan patienter hjælpe forskeren med at designe studiet på en måde, så det er realistisk for patienter at deltage. De kan sparre og give feedback på analyseforslag samt rådgive om, hvordan man formidler og implementerer projektet, så det giver mening for andre patienter.
Den stigende tendens til, at der stilles krav om patientinddragelse på det strategiske niveau, kan være med til at forklare, at både Anna Thit Johnsen og ViBIS oplever et stigende antal henvendelser fra forskere.
Flere og flere forskere kommer til os og ønsker sparring om, hvordan man bedst inddrager patienter, hvad man skal være særligt opmærksom på, hvordan man rekrutterer og meget mere, fortæller Annemette Lundmark.
Anna Thit Johnsen mener, at nye forskere motiveres til at lave brugerinddragelse i forskning, når de hører om andres erfaringer med det:
Jeg tror blandt andet, det skyldes, at de bliver motiveret af andres gode historier. Pionererne inden for området spreder ordet, fordi det motiverer dem at have en krog i virkeligheden ved at få direkte sparring fra patienter, der samtidig gør deres forskningsprojekter mere relevante.
Og det er især vigtigt at dele viden og erfaringer med hinanden nu, hvor flere forskere springer nysgerrigt ud i arbejdet med brugerinddragelse. Det kan være med til at styrke en indsats, som mange forskere benyttede sig af i forvejen:
Man gør faktisk noget, som flere gjorde i forvejen — sparrer med dem, man skriver projektet om. Men, man gør det meget mere systematisk, for pludselig har det et navn og er blevet ophøjet til noget, man skal arbejde for at leve op til, siger Anna Thit Johnsen.
Kontakt
Hvornår er det inddragelse?
Inddragelse i forskning handler om at give brugere af sundhedsvæsenet indflydelse på, hvordan studier og projekter bliver indrettet, analyseret og anvendt. Brugerne deltager aktivt i dele af eller hele forskningsprocessen.
Læs om, hvordan vi forstår brugerinddragelse i forskning i ViBIS her.
Forskningsgruppen INSIDE
Anna Thit Johsen er del af SDU's forskningsgruppe INSIDE (Psychology IN SomatIc DisEase), som blandt andet arbejder med patientcentreret behandling, empowerment af patienter, patientrapportering og brugerinddragelse i forskning.
Netværk for brugerinddragelse
Vil du netværke om brugerinddragelse? Tilmeld dig vores nationale netværk, hvor du kan sparre med og lade dig inspirere af andre fagligt interesserede, og du kan bidrage med dine egne erfaringer med inddragelse — individuel, organisatorisk eller i forskning.
Strategiske overvejelser om inddragelse forskning
God planlægning er centralt for brugerinddragelse i forskning. Det gælder både det enkelte forskningsprojekt og på det strategiske niveau.
