Stor tilfredshed er ikke lig med kvalitet
Den høje score i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) blåstempler ikke kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Selv om LUP-undersøgelsen 2012 viser, at 93 procent af de adspurgte, indlagte patienter har et ”godt” eller ”virkelig godt” samlet indtryk efter deres indlæggelse, betyder det ikke, at kvaliteten på sygehusene er i top. Tilfredsheden blandt de 135.000 patienter, der har deltaget i LUP-undersøgelsen, kan være et udtryk for en række forhold, der ikke har noget med den reelle kvalitet af behandlingen at gøre.
Blandt andet viser undersøgelser, at patienters positive svar på generelle tilfredshedsspørgsmål i høj grad er udtryk for, at patienterne viser deres opbakning til personalet.
Det er personalet på sygehusene, som patienterne bakker op om. Patienterne anerkender, at personalet har gjort deres bedste under ofte meget pressede og travle omstændigheder. Den generelle tilfredshed siger derfor ikke noget om kvaliteten af behandlingen, men er i højere grad et udtryk for, om patienterne oplever, at personalet har gjort, hvad de kunne, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
Målingerne er vigtige – hvis de bliver brugt korrekt
Selv om den tilsyneladende høje tilfredshed blandt patienterne ofte misfortolkes som et tegn på høj kvalitet i sundhedsvæsenet, så er det klart positivt, at regionerne gennemfører målinger af patienters oplevelser.
Det er vigtigt, at regionerne bruger resultaterne til at udpege områder, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer og undlader at fokusere for meget på, at over 90 procent af patienterne ser ud til at være tilfredse. Undersøgelsen peger på en række områder, hvor der er behov for forbedring, og der er store forskelle mellem regioner, sygehuse og afdelinger, understreger Morten Freil.
Patienter er utilfredse med håndtering af fejl
For patienterne har ikke kun givet positive svar. Resultaterne af LUP-undersøgelsen peger på nogle områder, hvor mere end hver femte patient svarer negativt.
Det drejer sig blandt andet om personalets håndtering af fejl undervejs i forløbet, usammenhængende forløb, manglende skriftlig information og mange patienter oplever ikke, at der er personer, som har et særligt ansvar for behandlingsforløb.
Fejl i behandlingen, dårlig koordination og manglende information er netop eksempler på nogle af de ting, der giver dårlig kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor er det altafgørende, at regionerne fokuserer på at forbedre disse forhold, siger Morten Freil.
