Sundhedsinnovation sammen med borgere, patienter og pårørende
Flere kommuner, hospitaler og uddannelsesinstitutioner igangsætter designprocesser sammen med borgere, patienter og pårørende for at skabe løsninger, der imødekommer brugernes behov bedst muligt. ViBIS giver her nogle konkrete tips til, hvordan man kommer godt i gang med samarbejdet.
Blogindlæg af Azadeh Grønbæk Afsar
I ViBIS ser vi en voksende interesse hos flere aktører i sundhedsvæsenet for at styrke samarbejdet med borgere, patienter og pårørende i udviklingen af gode løsninger for brugere af sundhedsvæsenet.
Det er en interesse, vi er begejstrede for og gerne vil blive klogere på og dele viden om.
Brugernes erfaringer fra livet med sygdom og behandling – og idéer til, hvad der kan være en hjælp - er nemlig i dén grad afgørende for at skabe relevante og effektive løsninger i udviklingen af digitale løsninger, processer, services eller sundhedsteknologi.
Med udgangspunkt i en konkret model, vil vi her skitsere, hvordan man kommer godt fra start med inddragelse af brugerne i innovative designprocesser.
Hvad kan brugerne bidrage med i en designproces?
Én blandt flere måder at skitsere en designproces på er ”Designtænkning-modellen”, udviklet af Hasso Plattner Institute of Design ved Stanford Universitet.
Modellen deler designprocessen op i 5 faser (se nedenfor). Designprocessen kan beriges gennem en strukturel inddragelse af brugerperspektivet. Ved at invitere brugerne ind i alle faser af designprocessen, kan vi sikre, at de løsninger, vi udvikler, også imødekommer de behov, der fylder mest hos brugerne.
(Tryk på billedet for at se figuren i et større format)
- Empathize: Denne fase kan på dansk oversættes til empati eller indlevelse og handler om at få en dybere forståelse af brugernes kontekst - det vil sige en hverdag med sygdom, udfordringer og behov. Det kan for eksempel være ved brug af observationsmetoder, fotodagbøger og interview.
- Define: Handler om at skabe mening ud af den indsamlede viden (data) fra foregående fase og kvalificere og afgrænse problemet, der skal udvikles en løsning til. Det kan for eksempel ske ved at invitere brugerrepræsentanter ind til en analyseworkshop.
- Ideate: Denne fase handler om at generere en bred vifte af idéer til potentielle løsninger, for eksempel sammen med brugerrepræsentanter til en såkaldt co-production workshop.
- Prototype: Her udvikles fysiske eller konceptuelle prototyper af udvalgte ideer - for eksempel til en co-production workshop. Det kan være prototyper af produkter såsom et beslutningsstøtteværktøj, en app eller en protese.
- Test: I denne fase testes prototyperne gentagne gange gennem brugertests, for at indhente brugernes feedback og forbedre løsningerne. Der er tale om en iterativ proces, hvor idéer udvikles og testes for at forstå deres potentiale og begrænsninger.
Hvordan finder vi de rigtige brugere?
Det er en meget naturlig overvejelse i denne sammenhæng. Men jeg vil alligevel opfordre til, at man starter et andet sted, nemlig ved at spørge:
- Hvorfor vil vi gerne samarbejde med brugerne i designprocessen, og hvad vil vi gerne samarbejde om?
Her skal vi gøre det klart – for os selv og for brugerne – hvorfor og hvornår brugerne inviteres ind, og hvilken rolle, herunder indflydelse, de vil få i processen. Hvorfor er brugernes erfaringer vigtig at inddrage netop hér?
- Hvilken viden har vi brug for, at brugerne bidrager med i de forskellige faser af designprocessen?
Det kan være særlig relevant med brugernes umiddelbare, erfaringsbaserede viden og feedback, når vi vil forstå livet med sygdom, og når vi tester vores prototyper. Hvordan føles det at have protesen på, eller hvordan finder du rundt i en bestemt app?
Derudover kan det være givtigt at samarbejde med brugerrepræsentanter, der kan bidrage med enten egne erfaringer eller en bredere viden om brugernes ønsker og behov, når vi skal definere problemet og udvikle idéer til løsninger. Læs mere i ViBIS' publikation "Roller og vidensbidrag i organisatorisk brugerinddragelse".
- Hvordan kan vi styrke brugernes forudsætninger for at kunne bidrage relevant?
Hvordan vil vi give dem en reel chance for at byde ind? Det handler om forberedelse af jer, som facilitatorer af et samarbejde med brugerne – og forberedelse af brugerne, så de kan bringe deres erfaringer relevant i spil i designprocessen.
Det handler blandt andet om at sikre sig, at brugerne forstår deres opgave og rolle, at forberedelsesmaterialer er skrevet uden fagsprog og sendes ud i god tid, og at brugerne har en kontaktperson, der har ansvaret for at klæde dem på til deltagelsen, støtte dem under workshops og følge op efterfølgende.
- Hvordan kan det ses, at brugernes bidrag har været med til at forme det endelige produkt? Vores erfaring er, at borgere, patienter og pårørende gerne vil dele deres erfaringer og forbedringsidéer i håb om at være med til at gøre en forskel for andre i samme situation.
Invitér dem med tidligt og løbende, og husk at følge op, så man som bruger får tilbagemelding på, hvordan ens historie og indsats har sat sit aftryk. Og så I – og andre i sundhedsvæsenet – kan se, hvordan jeres løsning hænger sammen med et reelt, brugeroplevet problem.
I ViBIS er vi spændte på at følge og understøtte gode, brugerinddragende designprocesser, hvad enten det er på uddannelsesinstitutioner, i landets kommuner eller regioner og se, hvilke løsninger fagpersoner, borgere, patienter og pårørende sammen kan komme frem til.
Azadeh Grønbæk Afsar
Azadeh har en baggrund i sociologi, samt videre- og efteruddannelse indenfor ledelse, forandringsmodeller og facilitering. Hun har mange års erfaring med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet, både når brugerne inddrages i udvikling af sundhedsvæsenet, og når brugerne inddrages i beslutninger i deres eget forløb.
I ViBIS arbejder Azadeh primært med at støtte medarbejdere i sundhedsvæsenet i at blive endnu bedre til at inddrage borgere og patienter i deres eget forløb. Det gør hun ved at tage afsæt i national og international viden om, hvilke metoder der egner sig særligt til den pågældende brugergruppe og kontekst.
