Sundhedsvæsenet kan lære meget af designtankegangen
Fokus på brugernes behov sikrer, at de løsninger, man udvikler, rent faktisk bliver anvendt og gavner brugeren i sidste ende. Dén lærdom kan sundhedsvæsenet tage med sig fra designverden, mener Sune Knudsen, vicedirektør i Dansk Design Center.
Udviklingen af design rummer konkrete metoder og værktøjer, som bør tænkes ind, når sundhedsvæsenet skal inddrage patienter og pårørende i behandlingen. Det mener vicedirektør Sune Knudsen fra Dansk Design Center.
For design er oprindeligt et håndværksfag, som tager udgangspunkt i, at noget skal bruges i virkeligheden. Det er derfor et fag, hvor man helt naturligt arbejder brugerorienteret.
Man starter altid med at spørge: Vil det kunne skabe effekt for brugeren? Når man designer løsninger visualiserer man det abstrakte, og arbejder sammen med brugerne, der i sidste ende skal bruge løsningerne. Det skal gøres konkret, så brugeren kan forholde sig til det, afprøve det i praksis og give feedback, siger Sune Knudsen.
Find video nederst i artiklen, hvor Sune Knudsen fortæller om brugerinddragelse og design.
For eksempel har Rigshospitalet arbejdet designbaseret i et projekt med kemobehandling i hjemmet, som udspringer af en teknisk løsning med en pumpe, der er transportabel. Man har inddraget patienter, pårørende og personale i processen i forhold til, hvordan man kan gøre det forsvarligt for patienterne at tage kemo med hjem.
Den nye løsning viser, hvordan man kan bruge designmetoder til mere end formgivning af produkter og udvikling af services. Der er tale om design af en ny organisering på tværs af aktører, og en forbedret samlet patientrejse.
Gør det abstrakte konkret
Med design afdækker man patientens behov – både i forhold til teknik, men også de uhåndgribelige behov, der kan være i forhold til tryghed og følelser, påpeger Sune Knudsen. Man laver først prototyper for, hvordan en given løsning kan fungere, og inden man implementerer den, prøver man med små greb at simulere løsningen over for brugeren, så man løbende kan justere.
Det giver bedre løsninger, når man inddrager brugerne i udviklingsfasen. Man får også et helhedsbillede på brugssituationen, så man kan få afdækket eventuelle uforudsete udfordringer, siger Sune Knudsen og opsummerer: Design er virkelighedsnært, det er helhedsorienteret, og det er konkret.
Ved at have den tilgang til udvikling af løsninger er man ifølge Sune Knudsen sikker på, at patienten rent faktisk kan bruge løsningen i praksis. Sundhedsvæsenet kan derfor lære rigtig meget af designtankegangen.
Design giver muligheden for at bygge bro til dem, man skal skabe effekten for. Man kan godt være patientcentreret baseret på faglige argumenter og evidens, men før man får testet det af i brugerens virkelighed, om patienterne faktisk vil få brugt løsningerne, så er man ikke i mål, slutter han.
ViBIS har udarbejdet et katalog, der beskriver, hvornår indsatser kan kategoriseres som brugerinddragende – og hvornår de ikke kan. Der er nemlig ikke række krav, de skal leve op til.
Læs også:
► Patienter har fået mere indflydelse på behandlingen
► Anbefalinger: Sådan opnår man vellykket brugerinddragelse
Brugerinddragelse i Danmark
ViBIS har samlet en oversigt over danske hospitalsprojekter, der beskæftiger sig med brugerinddragelse i sundhedsvæsenet.
