Tre gode råd til sundhedsvæsenet fra en brugerrepræsentant

Interview
none

Susan er erfaren patient og ny brugerrepræsentant i Medicinrådet. Vi har interviewet hende om hendes oplevelser, og det har resulteret i tre gode råd til sundhedsvæsenet.

Susan Anette Feldskov har for nylig deltaget i sit første møde i et fagråd under Medicinrådet. Hun har skizofreni, studerer sprog på det åbne universitet i København og er aktiv i foreningslivet.

Alligevel var første møde som brugerrepræsentant en udfordring – og det har givet anledning til tre gode råd til sundhedsvæsenets faglige repræsentanter.

1) Skru ned for fagtermerne

Susan Anette Feldskov forstår, hvorfor mange patienter hellere gemmer sig end at deltage i debatten. Først og fremmest fordi det sproglige niveau er udfordrende:

susan.jpg
Jeg var godt brugt efter mødet, for der var mange nye ord. Jeg er typen, der udfordrer det, hvis der bliver sagt noget, der ikke giver mening for mig, men det er der mange patienter, der ikke tør i sådan et fagligt selskab, fortæller Susan Anette Feldskov.

De faglige repræsentanter bruger et sprog, der — uden de ved det — signalerer, at patientens erfaringer er mindre værd end faglige indsigter:

Det føles som om de fra start har et forspring i forhold til dig på grund af deres uddannelse, forklarer hun.

Derfor er det en vigtig forudsætning, at man skruer ned for fagtermerne, når der er brugerrepræsentanter til stede.

2) Invitér og gør plads til brugerrepræsentanten

I den ideelle verden bør de faglige repræsentanter kunne rumme og gøre plads til brugerrepræsentanten under et møde. Det er deres ansvar at invitere brugerrepræsentanten ind, for eksempel ved at spørge direkte ind til deres oplevelser under mødet.

Susan Anette Feldskov anerkender, at det kan være svært for en faggruppe, der er vant til at tale i kliniske termer og typisk er i overtal til mødet. Hvis brugerrepræsentanterne ikke selv siger noget, kan faggruppen nemt glemme at tale i øjenhøjde, simpelthen fordi brugerrepræsentanten er i undertal:

Når faggruppen ikke formår at inddrage brugeren, er det vigtigt, at brugeren føler sig godt rustet til at inddrage sig selv, og det kræver altså stadig seriøs forberedelse for de fleste, siger hun.

Det gør det endnu mere vigtigt, at dem, der udpeger brugerrepræsentanter, forbereder dem grundigt, så de er klædt på til at varetage deres nye rolle.

3) Anerkend, at patientens erfaringer er vigtig viden

De faglige repræsentanter bør aktivt stræbe efter en ligeværdig dialog, for tilstedeværelsen af forskellige typer viden er en mulighed for få indsigt i, hvad der optager patienter og pårørende.

En brugerrepræsentant er i denne forbindelse ikke blot et eksempel på sygdom, men et menneske med følelser, tanker og oplevelser:

Mennesker er ikke grundbøger. Som repræsentant er du nødt til at udtrykke dig med egne termer. Du er en repræsentant for det menneskelige, en inspiration og en chance for, at de kan tage ved lære af dig og dine erfaringer med sygdom og sundhedsvæsenet, siger Susan Anette Feldskov.

Hun bemærker, at brugerrepræsentanter ofte føler, at de skal undskylde for sig selv. Tit bliver der sagt ”undskyld jeg spørger” og ”jeg skal lige være med på jeres termer”. Det er ikke så mærkeligt, ifølge Susan Anette Feldskov:

Det er nærmest ligesom i skolen, hvor der er noget, der er rigtigt og forkert at sige, og man tydeligt kan mærke, at man er ved at sige noget andet end det, læreren havde forestillet sig.

Organisatorisk brugerinddragelse

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Når man udpeger patienter og pårørende til at sidde med i råd som brugerrepræsentanter, er det organisatorisk brugerinddragelse.

Formålet er, at patienter og pårørendes behov skal være i centrum i udarbejdelsen af nye løsninger og indsatser. 

Du kan læse mere om organisatorisk brugerinddragelse her. 

Reflektér over inddragelse i egen praksis

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

ViBIS har udarbejdet refleksionskort til både organisatorisk inddragelse, individuel inddragelse og pårørendeinddragelse.

De kan bruges af sundhedsprofessionelle til at reflektere over deres nuværende praksis samt udfordre og kvalificere den yderligere.

Refleksionskortene kan downloades, printes eller sendes af ViBIS i fysisk form. 

Find ViBIS' refleksionskort her. 

Brugerrepræsentant om organisatorisk brugerinddragelse

Hvad er det, patienter og pårørende ved, som sundhedsprofessionelle ikke kan læse sig til i grundbøger og videnskabelige artikler? 




I videoen kan du høre brugerrepræsentant Louise Linde (tidligere Rasmussen) fortælle, hvorfor sundhedsprofessionelle bør lytte til brugerrepræsentanters erfaringer.