Tre gode råd til sundhedsvæsenet fra en brugerrepræsentant
Susan er erfaren patient og ny brugerrepræsentant i Medicinrådet. Vi har interviewet hende om hendes oplevelser, og det har resulteret i tre gode råd til sundhedsvæsenet.
Susan Anette Feldskov har for nylig deltaget i sit første møde i et fagråd under Medicinrådet. Hun har skizofreni, studerer sprog på det åbne universitet i København og er aktiv i foreningslivet.
Alligevel var første møde som brugerrepræsentant en udfordring – og det har givet anledning til tre gode råd til sundhedsvæsenets faglige repræsentanter.
1) Skru ned for fagtermerne
Susan Anette Feldskov forstår, hvorfor mange patienter hellere gemmer sig end at deltage i debatten. Først og fremmest fordi det sproglige niveau er udfordrende:
De faglige repræsentanter bruger et sprog, der — uden de ved det — signalerer, at patientens erfaringer er mindre værd end faglige indsigter:
Derfor er det en vigtig forudsætning, at man skruer ned for fagtermerne, når der er brugerrepræsentanter til stede.
2) Invitér og gør plads til brugerrepræsentanten
I den ideelle verden bør de faglige repræsentanter kunne rumme og gøre plads til brugerrepræsentanten under et møde. Det er deres ansvar at invitere brugerrepræsentanten ind, for eksempel ved at spørge direkte ind til deres oplevelser under mødet.
Susan Anette Feldskov anerkender, at det kan være svært for en faggruppe, der er vant til at tale i kliniske termer og typisk er i overtal til mødet. Hvis brugerrepræsentanterne ikke selv siger noget, kan faggruppen nemt glemme at tale i øjenhøjde, simpelthen fordi brugerrepræsentanten er i undertal:
Det gør det endnu mere vigtigt, at dem, der udpeger brugerrepræsentanter, forbereder dem grundigt, så de er klædt på til at varetage deres nye rolle.
3) Anerkend, at patientens erfaringer er vigtig viden
De faglige repræsentanter bør aktivt stræbe efter en ligeværdig dialog, for tilstedeværelsen af forskellige typer viden er en mulighed for få indsigt i, hvad der optager patienter og pårørende.
En brugerrepræsentant er i denne forbindelse ikke blot et eksempel på sygdom, men et menneske med følelser, tanker og oplevelser:
Hun bemærker, at brugerrepræsentanter ofte føler, at de skal undskylde for sig selv. Tit bliver der sagt ”undskyld jeg spørger” og ”jeg skal lige være med på jeres termer”. Det er ikke så mærkeligt, ifølge Susan Anette Feldskov:
Organisatorisk brugerinddragelse
Når man udpeger patienter og pårørende til at sidde med i råd som brugerrepræsentanter, er det organisatorisk brugerinddragelse.
Formålet er, at patienter og pårørendes behov skal være i centrum i udarbejdelsen af nye løsninger og indsatser.
Du kan læse mere om organisatorisk brugerinddragelse her.
Reflektér over inddragelse i egen praksis
ViBIS har udarbejdet refleksionskort til både organisatorisk inddragelse, individuel inddragelse og pårørendeinddragelse.
De kan bruges af sundhedsprofessionelle til at reflektere over deres nuværende praksis samt udfordre og kvalificere den yderligere.
Refleksionskortene kan downloades, printes eller sendes af ViBIS i fysisk form.
Find ViBIS' refleksionskort her.
Brugerrepræsentant om organisatorisk brugerinddragelse
Hvad er det, patienter og pårørende ved, som sundhedsprofessionelle ikke kan læse sig til i grundbøger og videnskabelige artikler?
I videoen kan du høre brugerrepræsentant Louise Linde (tidligere Rasmussen) fortælle, hvorfor sundhedsprofessionelle bør lytte til brugerrepræsentanters erfaringer.