Udfordringer med brugerinddragelse i sygehusbyggeri

Nyhed
none

Flere steder i landet arbejder man med de nye supersygehuse. Patienter og pårørende bliver kun i begrænset omfang inddraget i planlægningen af byggerierne. For hvordan?

Hvor skal man spise? Hvordan skal afdelingen indrettes? Hvem skal have et kontor – og hvem skal ikke? Hvor meget plads skal der være i venteværelset? Og hvordan kommer man hurtigst fra den ene afdeling til den anden?

Der er mange detaljer, der skal falde på plads, når man bygger nye hospitaler – og spørgsmålene oven for er blot en brøkdel af de mange spørgsmål, der skal tages stilling til, inden man kan åbne dørene til de såkaldte supersygehuse. Det er en omfattende byggeproces, der er i gang – det kan direktør og læge Henrik Villadsen fra OUH godt skrive under på. Han er en del af den proces, der med tiden skal føre til et nyt hospital i den fynske hovedstad, Odense.

Men nogen, der ikke er en del af processen, er patienterne og deres pårørende – og det på trods af, at Henrik Villadsen anerkender, at netop patienterne kan bidrage med nyttige informationer og betragtninger.

Fokus på inddragelse af patienter og pårørende er blevet meget større de seneste fem år – og især i forhold til de nye sygehusbyggerier. I sundhedsvæsenet er der allerede fuld forståelse for værdien af input fra patienter og pårørende, men det er stadig meget svært for os at finde en form for, hvordan vi kan inddrage disse grupper, siger Henrik Villadsen.

Tempo begrænser inddragelse

Det er således de manglende erfaringer og det manglende overblik over, hvordan patienter og pårørende kan inddrages, der holder disse grupper ude af processen omkring etableringen af de nye supersygehuse.

Men der er også en række andre barrierer, der gør det svært at inddrage patienter og pårørende i byggeriet.

Alt skal gå så hurtigt. Der falder en bevilling, og så skal det gå stærkt med byggeplaner og lignende. Den forcering gør, at det bliver ekstra svært at tage patienterne med på råd – for hvordan gør vi lige det, når alt skal ske i sådan en hast?, spørger Henrik Villadsen.

Og selv hvis man kunne finde en løsning på den udfordring, ville en anden udfordring stå tilbage. For det kræver en meget stor gruppe af patienter og pårørende, hvis man skal inddrage patientperspektivet i de forskellige dele af byggeriet - og det kan være svært at vide, hvor man skal finde så mange patienter, der gider at stille op.

Vilje til at lytte

Henrik Villadsen er dog ikke i tvivl om, at øget brugerinddragelse ville gavne resultatet af sygehusbyggerierne – og det handler ikke kun om inddragelse af patienter.

Det er patienterne og de pårørende, der kommer på hospitalet, så deres observationer tæller. Men det er også vigtigt at få inddraget de sundhedsprofessionelle. Og så er det et problem, at det er os ”gamle tosser”, der sidder og planlægger det nye byggeri. Det er jo egentlig de 20-årige, der skal arbejde på hospitalerne fremover – og hvad forventer de unge egentligt? Hvad vil de have om 10 år?

Selv om løsningen på udfordringerne med manglende brugerinddragelse ikke ligger lige for, når det kommer til etableringen af de nye supersygehuse, er bevidstheden omkring værdien af patienter og pårørendes erfaringer et skridt mod øget inddragelse i fremtiden.

Vi vil gerne arbejde mere systematisk med brugerinddragelse, men vi skal have nogen til at hjælpe os med at udvikle værktøjer og metoder, der kan bruges i arbejdet, siger Henrik Villadsen.

Fakta

Henrik Villadsen, 49 år.

Uddannet læge i 1991 fra Aarhus Universitet og har speciale i kardiologi.

Lægelig direktør på OUH siden januar 2011.

Har en Ph.d. og en HD i Organisation samt en mastergrad i Health Management

Var lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland fra 2007-2011.