Uklart hvem der kan forlænge sygedagpenge

Høringssvar
none

Et forslag til en ændring af lovene om sygedagpenge og beskæftigelse er ikke præcis nok i forhold til, hvornår en patient opfylder kriteriet for at kunne forlænge sygedagpengene.

Lovændring vil sikre patienter med alvorlige, livstruende sygdomme mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden. Men det er uklart, hvornår man opfylder kriterierne til forlængelse. Danske Patienter er bekymret for, at mange mennesker med alvorlig sygdom, der ikke er livstruende, mister deres dagpenge inden de kan overgå til jobafklaring eller andet.

Når man er patient med en alvorlig, livstruende sygdom, er det sidste, man har behov for, bekymringer om ens økonomiske fremtid. Derfor er Danske Patienter glade for, at en ændring i sygedagpengeloven vil sikre disse patienter ret til at forlænge sygedagpengeperioden ud over de normale 22 uger.

Men det er ifølge Danske Patienter for upræcist, hvilke patienter der kan høre til gruppen af "alvorligt, livstruende syge" - for eksempel er sclerose en alvorlig sygdom, der ikke er livstruende her og nu, men som er kronisk fremadskridende.

22 uger går hurtigt

Sclerosepatienter er et eksempel på en patientgruppe der, ifølge Danske Patienter, bør kunne få forlænget sygedagpengeperioden. Inden man får den rigtige diagnose, fundet den rette behandling og er kommet psykisk ovenpå, er der for længst gået 22 uger.

Derfor foreslår Danske Patienter, at det er den behandlende læge, der skal vurdere, hvorvidt patienten lever op til kriteriet for at få forlænget dagpengeperioden.

Fleksible opfølgningsforløb er en god idé

Mange patienter føler sig presset af kommunen i forhold til dokumentationer, og det er en unødvendig belastning for mennesker, der i forvejen har store bekymringer om fremtiden. Derfor er Danske Patienter positive overfor forslaget om et fleksibelt opfølgningsforløb.

Det er dog vigtigt, at man – selvom patienten er i det fleksible forløb – også har øje for, om fleksjob eller førtidspension er en mulig løsning.

Læs hele høringssvaret her.

Jobhjælp til patienter

none

Med projektet Mening og Mestring er der fokus på, hvordan man tackler et job, hvis man er ramt af sygdom. Det er Danske Handicaporganisationer, der står bag projektet.

Læs mere om projektet her. 

Risiko for at miste sygedagpenge

Patienter med livstruende sygdom kan nu forlænge deres sygedagpenge, mens ikke-terminale patienter fortsat risikerer at miste sygedagpenge midt i sygdomsforløbet.

Læs mere om problematikken her.