Telemedicin og digitalisering

En voksende gruppe af patienter har en eller flere kroniske sygdomme, som kræver behandling på tværs af specialer og sektorer. De efterspørger sammenhængende forløb, som er tilpasset den enkeltes livssituation og behov.

Sundhedsvæsenet udvikler sig samtidig mod færre og mere specialiserede enheder, hvor både afstande til specialister og sammenhæng mellem sundhedsvæsenets aktører og ikke mindst sammenhængen mellem sundhedsvæsenets indsatser og patienters levede liv er en udfordring for både sundhedsprofessionelle og patienter. 

Digitalisering gennem blandt andet elektroniske patientjournaler, kronikerplatforme og telemedicin har potentialet til imødekomme patienternes behov, fordi digital kommunikation ophæver afstande og åbner mulighed for en brugerinvolvering på nye måder.

Men i overgangen fra projekt til drift er det afgørende for, at potentialet i telemedicinske løsninger bliver indfriet, at der er fokus på en række faktorer. Telemedicinske løsninger må ikke bygge på silostrukturer, hvor hver sektor og hvert speciale udvikler deres egne telemedicinske løsninger. Der skal være sammenhæng på tværs af sektor-, speciale og landegrænser.

Telemedicin skal tage hensyn til individuelle behov. Det er ikke alle patienter, der vil have gavn af den samme løsning, da der er mange individuelle faktorer, der er af betydning. Derfor skal der være differentierede løsninger i telemedicinsk behandling.

Derudover er det vigtigt, at der er systematiske kvalitetsforbedringer, hvor udviklingen af telemedicin ikke drives af kortsigtede besparelseshensyn men af målet om bedre kvalitet i behandlingen, samt at der sker en inddragelse af brugernes viden i udviklingen af telemedicin. Det fordrer, at udvikling og implementering af telemedicin følges systematisk og underlægges nationale krav.