Den gode skoleånd

Gode rammer og et inkluderende miljø, hvor der er plads til alle, er vigtigt for børn med sygdom. Her kan du få inspiration til, hvordan I skaber en god skoleånd hos jer.

Hvert sjette barn i Danmark lider af en kronisk eller langvarig sygdom. Det har ofte stor betydning for børnenes psykiske og sociale liv, hvor en stor del af hverdagslivet er knyttet til skolen.

Børnene ønsker så vidt muligt et normalt liv, men står ofte over for udfordringer i skolen, der er forårsaget af sygdommen. 

Gode rammer og et inkluderende miljø kan være med til at skabe vilkår i skolen, der tager højde for forskellighed blandt børnene. Her er god skoleånd et vigtigt middel til succes.

Skoleånd afspejler skolens værdier og kan forstås som den kultur og det miljø, der er på skolen og i klasserne. Den gode skoleånd giver lige muligheder for læring og deltagelse for alle – og giver børn med sygdom de rammer, der skal til, for at de kan trives og udvikle deres fulde læringspotentiale – uden de føler, at de er til besvær.

Denne publikation har til formål at inspirere skoleledere, skolebestyrelse og skolelærere i arbejdet med at skabe en skoleånd, der giver plads til alle.

Læs publikationen her.

Dato