Patient-, pårørende- og handicapforeninger i Danmark

Det danske foreningslandskab tæller på nuværende tidspunkt 196 landsdækkende patient-, pårørende- og handicapforeninger. Det viser Danske Patienters nye kortlægning.

Patient-, pårørende- og handicapforeningerne løfter en vigtig samfundsopgave ved blandt andet at hjælpe patienter med kroniske og langvarige sygdomme med rådgivning, information og tilbud, der er specifikt målrettet netop deres sygdom.

Nu har Danske Patienter for første gang kortlagt landskabet af patient-, pårørende og handicapforeninger i Danmark.

Foreningerne spænder fra store og mellemstore organisationer med professionelle sekretariater til mindre foreninger båret af ildsjæle. Kortlægningen viser blandt andet, at knap to ud af tre foreninger således udelukkende er drevet af frivillige kræfter. Men næsten alle (99%) af de 196 foreninger har betalende medlemmer.

Du kan hente kortlægningen her.