Del 1 – Aarhus

Formålet med første del af Det Brugerinddragende Hospital er at udvikle redskaber og implementeringsstrategier for anvendelse af metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på 18 afdelinger på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Denne del af projektet henvender sig til sundhedsprofessionelle og deres ledere, som har ansvaret for den kliniske praksis på hospitalet, og strækker sig formelt set over to år – fra efteråret 2014 til efteråret 2016.

I praksis ser det dog lidt anderledes ud. For selv om Det Brugerinddragende Hospital er et projekt, så afsluttes arbejdet med metoderne til patientinddragelse på AUH ikke. Patientinddragelse er blevet en del af praksis, og hospitalet fortsætter sit arbejde. Der vil også være behov for at trække erfaringer og sparring fra hospitalet, når ViBIS' medarbejdere trækker sig ud af arbejdet, så dialogen fortsætter frem til efteråret 2018, selv om det overordnede fokus i selve projektet ligger et andet sted.

Projektets opbygning på AUH

De 18 afdelinger har været delt op i to hold, der sideløbende – men forskudt – har gennemgået et særligt introforløb. De første otte afdelinger satte i gang i november 2014 og de resterende 10 afdelinger i april 2015.

Projektet er bygget op omkring kompetenceudvikling og processtøtte til de deltagende afdelinger. Desuden en række understøttende aktiviteter, der skal sikre ledelsesforankring og bred opmærksomhed om projektet både internt på AUH og eksternt blandt interessenter i og omkring sundhedsvæsenet.

Processen for de deltagende afdelinger er delt ind i fire trin:

Hvert trin omfatter konkrete opgaver, som de forskellige projektteams skal løse. Kompetenceudvikling og processtøtte på hvert trin er målrettet disse opgaver og sørger for, at deltagerne har den nødvendige viden og færdigheder til at løse dem på en kvalificeret måde.

Trinene er med til at sikre, at de tiltag, der udvikles, er relevante for patienter og personale og er bæredygtige i den organisatoriske kontekst, som de skal indgå i.

De sikrer også, at de principper, som er skitseret i projektbeskrivelsen, bliver realiseret, og at tiltagene så vidt som muligt lever op til den kvalitet, der forventes af ViBIS og AUH i arbejdet med de to metoder.

Der er afsat cirka et år til at udvikle afdelingens tiltag (trin 1-3), inden disse skal integreres i drift (trin 4). Denne tidsplan er blevet overholdt. Den forskudte begyndelse mellem hold 1 og hold 2 har betydet, at der er høstet værdifulde erfaringer i første runde, som er anvendt til at optimere projektets aktiviteter i anden runde.

Samtidig giver både erfaringer med projektets forskellige faser og de konkrete tiltag fra hold ét vigtig inspiration til projektteamene på hold to.

Eksempler på afdelingernes arbejde

Herunder ses et udpluk af de områder, som afdelingerne har valgt at arbejde med:

• Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling: Fælles beslutningstagning for patienter med hyperemesi omkring selvstyret kontrol (brugerstyret behandling) eller hospitalsstyret kontrol. Udvides eventuelt til også at omfatte ernæringssonde og væskebehandlinger.
• Anæstesiologisk Afdeling: Fælles beslutningstagning for tetraplegiske patienter i forbindelse med patientinvolverende stuegang. Patient og pårørende kan være med til at vælge tidspunkt og indhold for statussamtalen. Desuden fælles beslutningstagning om forekommende beslutninger – eksempelvis i forhold til pacemaker.
• Lungemedicinsk Afdeling: Brugerstyret behandling, hvor unge astmapatienter efter deltagelse i astmaskole bliver tilbudt mulighed for at blive oplært i at styre behandling og behov for kontrol hjemmefra.
• Neurofysiologisk Afdeling: Brugerstyret behandling, hvor alle patienter, der skal have foretaget undersøgelse, bliver tilbudt og instrueret i muligheden for at ombooke den tildelte tid.
• Hæmatologisk Afdeling: Fælles beslutningstagning i forbindelse med valg af pumpe og præference for oplæringsmetode for patienter, der er i behandling med immunoglobuliner. Frem over er det standardbehandling, at immunoglobuliner bliver givet via en pumpe i hjemmet.
• Onkologisk Afdeling: Fælles beslutningstagning ved en konsultation, der afdækker patienternes behov for at være involveret i behandlingen, samt hvilken viden, de ønsker at få kendskab til.
• Nyremedicinsk Afdeling: Fælles beslutningstagning for patienter i dialysebehandling i forbindelse med valget mellem hæmo- eller peritonealdialyse som hjemmebehandling.
• Mave- og Tarmkirurgi: Brugerstyret behandling for patienter med spiserørsforsnævring, der jævnligt skal have foretaget udvidelse af spiserøret. Det er førhen sket med faste intervaller, men i projektet henvender patienterne sig selv til afdelingen, når de oplever behov for en udvidelse af spiserøret.

Eksempler på redskaber udviklet i projektet

Flere af afdelingerne har udviklet støtteredskaber som en del af projektet. Et eksempel er værktøjet fra Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, som skal hjælpe patienter og personale med at vurdere om eller hvornår, der er behov for udvidelse af spiserøret. Værktøjet er et patientskema og personaleskema. 

På Infektionmedicinsk Afdeling har man også udarbejdet et beslutningsstøtteredskab. Redskabet er en guide, der skal hjælpe patienten med at træffe det rigtige valg i forbindelse med intravenøs behandling efter udskrivelse. 

Lungemedicinsk Afdeling har lavet dette materiale til astmapatienter – der blandt andet indeholder et informationsbrev og et selvstyringsskema. 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling arbejder i projektet med diabetespatienter. De har udviklet dette samtalemateriale, som skal understøtte patienterne i selv at vurdere, om de har behov for at møde op til planlagt kontrol i ambulatoriet, om det kan klares over telefonen eller om det helt skal udskydes. 

Bemærk, at materialet er under fortsat udvikling.

Evaluering

Der er udviklet et evalueringsdesign for projektprocessen og for en effektmåling af de udviklede tiltag. Evalueringen skal vise, om det er lykkedes at implementere de to metoder, og om implementeringen giver dokumenterbare resultater på de fire MTV-parametre: Patientoplevet-, faglig-, organisatorisk- og økonomisk kvalitet.

Evalueringen skal derfor gerne gøre os klogere på en indbyrdes sammenhæng mellem proces og resultat.

Evalueringen blev færdig i forsommeren 2017 og er lanceret den 10. oktober samme år. Du finder evalueringen her. 

En interessant konklusion er, at inddragelse af patienter ikke behøver at tage længere tid eller på anden vis koste flere ressourcer end traditionelle konsultationer, når de nye tiltag først er implementeret vel at mærke. I selve implementeringsprocessen vil man typsik have brug for ekstra ressourcer. Det kan du også læse lidt mere om i denne pressemeddelelse eller i denne artikel fra Ugeskrift for Læger.

Blandt konklusionerne kan man også læse, at patienterne generelt giver udtryk for, at de føler sig mere og bedre inddraget efter implementeringen af de nye tiltag. Som eksempel er andelen af patienter, der føler sig inddraget på afdelingen for kæbekirurgi, steget med 100 procent. Se eventuelt pressemeddelesen Patienter har fået mere indflydelse på behandlingen.