Kvalitetskonsulenter

Hvordan kan man skabe organisatoriske ændringer, der kan medvirke til at understøtte en kulturforandring i retning af mere brugerinddragelse?

Ekspertgruppen for kvalitetskonsulenter bestod af kvalitetschefer, chefkonsulenter, udviklingssygeplejersker, kvalitetsudviklere samt kvalitets-, samordnings- og udviklingskonsulenter fra både hospitaler og kommunale sundhedsinstitutioner.

Medlemmerne af denne gruppe havde mange erfaringer med de udfordringer, der kan opstå i forhold til implementering af brugerinddragende tiltag – og med at overvinde dem.

Netop disse emner har været omdrejningspunktet for mange diskussioner i gruppen. Andre emner der er blevet behandlet i dybden har været brugerinddragelse i det tværsektorielle samarbejde, samt måling af effekt i brugerinddragende indsatser.

Kvalitetskonsulenterne mødtes fire gange i 2017. Det første møde havde fokus på, hvordan kvalitetsudvikling bør beskæftige sig med brugerinddragelse. De følgende møder satte herefter fokus på nogle af de forudsætninger for at arbejde med brugerinddragelse, som deltagerne havde peget på.

En vigtig forudsætning er, at kvalitetsudviklingen har fokus på hele kulturen i organisationen, og på at nye, brugerinddragende tiltag giver mening for de sundhedsprofessionelle, der konkret skal udføre det i praksis. De mest levedygtige indsatser har således ofte haft sundhedsprofessionelle med i planlægnings- og udviklingsfasen. 

Medlemmer i ekspertgruppe

Du kan se en oversigt over medlemmerne i ekspertgruppen for kvalitetskonsulenter her.