Patienter falder ofte mellem flere stole
De typiske forløb går på tværs af hospitalet, kommunale tilbud og praksissektoren. Det stiller krav til koordinering og kommunikation, for ellers går information tabt og risikoen for fejl og forværring af sygdom stiger.
Det er vigtigt for danskerne, at sundhedspersonalet på tværs af sektorer og hospitalsafdelinger deler viden med hinanden, og at der er en klar ansvarsfordeling, når patienterne bevæger sig rundt mellem sundhedsvæsenets dele. Men det er sjældent det, der er danskernes oplevelse i praksis, viser en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen i 2019, der stiller skarpt på danskernes oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Viden følger ikke patienten
Det giver en følelse af tryghed for patienten, når man oplever, at sundhedspersonalet har sat sig ind i ens sygdomshistorie og -forløb, for så får man tiltro til, at der ikke sker fejl på grund af manglende information.
Alligevel har hver femte dansker ikke indtryk af, at der bliver udvekslet tilstrækkelig information mellem almen praksis og henholdsvis det kommunale sundhedsvæsen og hospitalet. Det fremgår af undersøgelsen fra Mandag Morgen fra 2019.
En undersøgelse, som Danske Patienter står bag, viser, at sundhedsvæsenets strukturer påvirker patienternes trivsel negativt - blandt andet fordi de selv skal sikre sig, at de rette informationer om deres sygdom og behandling kommer videre til de rette sundhedspersoner. Se undersøgelsen her.
Overgang fra hospital til kommune er særligt problematisk
Det er særligt overgangen fra et indlæggelsesforløb på hospitalet til for eksempel genoptræning i kommunen, der er problematisk. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra 2018 viser, at hver femte akut- eller planlagt indlagte patient ikke oplever, at hospitalsafdelingen og kommunen samarbejder om udskrivelsen.
Det samme billede tegner sig i en analyse foretaget af Social- og Indenrigsministeriet fra 2019, der har fokus på ældre borgeres tilfredshed med overgange på sundhedsområdet. Analysen viser, at omkring hver 10. ældre borger var utilfreds med udskrivelsen fra hospitalet eller den efterfølgende kontakt til kommunen.
Flere patienter og borgere oplever, at personalet i kommunen ikke har modtaget tilstrækkelig information om forløbet fra hospitalet, og at de derfor selv skal fortælle det. Og det skaber ikke blot frustration og utryghed hos patienten og de pårørende, det kan også resultere i fejl.
For hvis hjemmeplejen for eksempel ikke ved, at lægerne på hospitalet har ændret i patientens medicin, kan det betyde forværring af patientens sygdom og risiko for genindlæggelse.
Uklar ansvarsfordeling mellem sektorer
For at sundhedsvæsenet kan hænge sammen og understøtte, at patienterne får optimal behandling, er det vigtigt, at ansvaret mellem de forskellige dele er tydeligt.
Men blot hver tredje patient oplever, at der er god koordination mellem de forskellige behandlere. Det fremgår af en rundspørge foretaget af Danske Patienter i 2018, hvor vi blandt andet har spurgt ind til sammenhæng, forløbsansvar og koordinering. Rundspørgen viser også, at hver tredje mener, at de selv er ansvarlige for det samlede forløb.
Når det er patienterne selv, der holder styr på aftaler og tager initiativ til at følge op på behandlinger, kan det skabe en usikkerhed hos patienten om, hvorvidt for eksempel den praktiserende er enig i den behandling, patienten er blevet tildelt af hospitalet.
Den usikkerhed og forudsigelighed det kan skabe, når patienten selv skal samle de løse ender i det samlede forløb, kan det resultere i alvorlig psykisk mistrivsel, der i værste tilfælde kan føre til psykiske diagnoser som angst og depression.
Hvis regioner, kommuner og almen praksis arbejder med fælles økonomi og fælles ledelse, kan man undgå nogle af de udfordringer, vi ser i sundhedsvæsenet i dag, mener Danske Patienter.
Økonomiske incitamenter styrer forløbet - ikke patientens behov
I en undersøgelse fra VIVE på hjerterehabiliteringsområdet problematiserer kommunalt ansatte sundhedspersoner en tendens til, at hospitalerne henviser de sårbare ”tunge og svære” patienter til kommunen og selv behandler de ”nemme” patienter. Patienterne får dermed ikke tilbudt et rehabiliteringsforløb ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte, men også ud fra hvad der mest rentabelt for hospitalet.
Faste plejehjemslæger kan forebygge indlæggelser, men implementeringen halter
Mange beboere på plejehjem har en eller flere sygdomme, og derfor er et tæt samarbejde mellem personalet og de praktiserende læger vigtigt - ellers betyder det, at borgerne skal vente så længe på at blive tilset af en læge, at de risikerer at blive fejlmedicineret og indlagt i tilfælde, hvor en indlæggelse kunne være undgået. Desværre er ordningen med fast tilknyttede plejehjemslæger kun fuldt implementeret i en tredjedel af kommunerne, viser tal fra Momentum.
Multisyge har et stort behov for sammenhæng i deres forløb
Når man har flere samtidige kroniske sygdomme, vil man typisk have et komplekst forløb, der involverer flere forskellige dele af sundhedsvæsenet.
En stor del af mennesker med multisygdom oplever, at de har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet.
Du kan læse mere om de udfordringer, multisyge oplever i Danske Patienters tema om multisygdom, som du finder her.
Casekatalog: Sammenhæng i sundhedsvæsenet
I dette casekatalog kan du møde ni patienter og pårørende, der alle har oplevet et sundhedsvæsen, der ikke hænger sammen.
Oplevelse af sammenhæng i den kommunale pleje og hjælp
VIVE har lavet en kvalitativ undersøgelse blandt hjemmeboende ældre og har fokus på, hvad de oplever er væsentligt for sammenhæng i relation til den hjælp og pleje, som de modtager fra kommunen.
