Værktøjer, der skaber inddragelse (København)

Brugerinddragelse
11. juni 2018 kl. 17.00 - 18.30
Konferencegæster lytter og tager noter. Fotograf: Kasper Borch

Kom til gå-hjem-møde, hvor vi lancerer et helt nyt webunivers med værktøjer til implementering af brugerinddragelse på hospitaler.

ViBIS har i projektet Det Brugerinddragende Hospital implementeret fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på 18 afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Vi har samlet vores erfaringer med, hvordan man bedst udvikler brugerinddragende tiltag tæt på praksis. Det er blevet til en række praktiske vejledninger og værktøjer, som kan hjælpe andre, som gerne vil arbejde med de to metoder.

Nu er værktøjerne fra projektet blevet samlet i et webunivers med fem værktøjskasser, der hver repræsenterer et trin i implementeringen af brugerinddragelse - fra forberedelse til hverdagspraksis. Hvert trin i processen indeholder en guide til, hvordan man griber processen an samt forskellige procesværktøjer, der kan hjælpe med at løse konkrete opgaver, eksempelvis undervisningsmaterialer og kvalitetskriterier.

På gå hjem-mødet præsenterer vi værktøjskasserne, og en patient og en kliniker, som har været tæt på projektet, fortæller om deres erfaringer med inddragelse og udvikling af brugerinddragende tiltag. 

Arrangementet er gratis, og der er et begrænset antal pladser.

Se programmet for dagen her.

Ved tilmelding accepterer du samtidig at modtage vores nyhedsbrev, så vi kan sende dig nyheder og information om arrangementer. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet i mailen.

Information

Sted
ViBIS, Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K

Om projektet

Det Brugerinddragende Hospital er et samarbejdsprojekt mellem Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital (AUH).

AUH er Danmarks første – og største – hospital, der systematisk inddrager patienterne i deres eget behandlingsforløb i stor skala.

Projektet er støttet af TrygFonden og løber fra 2014-2018. Læs mere her.