Regionerne åbner for dialog om prioriteringsmodel

Nyhed
none

Danske Patienter er tilfredse med, at Danske Regioner nu vil inddrage relevante aktører i drøftelser om en prioriteringsmodel på medicinområdet.

Danske Patienter er tilfredse med, at Danske Regioner nu vil inddrage relevante aktører i drøftelser om en prioriteringsmodel på medicinområdet. Danske Patienter har tidligere kritiseret modellen og mener, at der er behov for markante ændringer.

Prioritering af medicin på hospitalerne har længe været heftigt debatteret. Stigende medicinudgifter er et kompliceret problem uden lette løsninger, og ingen af de centrale aktører på sundhedsområdet har kunnet blive enige om, hvordan man løser problemet bedst.

Da Danske Regioner ud af det blå fremlagde en færdig model for prioritering af medicinområdet i starten af februar vakte det derfor stor forbavselse – ikke mindst hos Danske Patienter, der kvitterede med hård kritik af både processen bag udviklingen af modellen og selve indholdet.

Nu åbner Danske Regioner imidlertid op for dialog med de centrale aktører – og det er Danske Patienter tilfredse med.

Brug for markante ændringer

Danske Patienter er glade for at blive inddraget i den videre dialog om modellen, fordi der er behov for markante ændringer.

Ikke mindst synes Danske Patienter, at regionernes model er problematisk, fordi den tager patienterne som gidsler i prisforhandlinger med medicinalindustrien. Sundhedsøkonomer har i regionernes model for stor indflydelse på, hvorvidt en behandling skal tilbydes til patienter eller ej og det vil blive på bekostning af de lægefaglige vurderinger.

Regionerne håber, at de med modellen kan presse medicinalindustrien til lavere priser ved at true med at afvise at tage dyre præparater i brug, men med den manøvre bliver patienterne gidsler. Det vil gå ud over de patienter, der er så uheldige at have en sygdom, hvor prisen på medicin er høj. Det vil skabe en ulighed, som vi ikke kan acceptere, siger formand for Danske Patienter Lars Engberg.

Andre veje at gå

Danske Patienter har peget på alternative løsninger til en økonomisk prioriteringsmodel – løsninger, som ikke går ud over patienterne og behandlingskvaliteten. For eksempel kan man bruge medicinen mere rationelt ved at inddragelse patienterne i valg af medicin.

Sammen med Lægevidenskabelige Selskaber anbefaler Danske Patienter et nationalt behandlingsråd understøttet af et videnscenter. Et råd, der ser på, hvordan man effektivt og rationalt kan sikre den rette behandling af alle patienter ud fra lægefaglige vurderinger, patienternes præferencer og fornuftige investeringer i sundhedsvæsenet.

Vi går ind til dialogen med en forventning om at blive lyttet til – især på de områder, vi har kritiseret, siger Lars Engberg.

Mange har ikke råd til medicin: Nyt tilskudssystem på vej

none

Mange patienter går tomhændet fra apoteket, fordi de ikke har råd til deres medicin. Danske Patienter er glade for, at politikerne vil ændre tilskudssystem, så regningen bliver jævn over hele året.

Læs nyheden her.

Få overblik over medicin på LMST.dk

none

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse om bivirkninger, nye godkendelser af medicin og tjekke, om din medicinkombination er i orden.