FN’s verdensmål stiller krav til Danmark
FN har vedtaget nye verdensmål, som alle medlemslande skal leve op til. For Danmark kræver det særligt arbejde inden for områderne mental sundhed, forebyggelse og ulighed i sundhed.
FN har vedtaget 17 ambitiøse verdensmål, der skal sikre en mere bæredygtig udvikling – herunder bedre sundhed for alle. Målene får betydning for Danmark, da der stadig er udfordringer i det danske sundhedsvæsen – særligt inden for mental sundhed, forebyggelse og ulighed i sundhed.
Danmark har et bedre sundhedsvæsen end mange af de øvrige FN-lande, men på en del områder er der stadig langt op til FN’s krav. Derfor kræver det nu, at vi på tværs af alle sundhedsvæsenets aktører definerer de indsatser, som kan bringe os i mål i 2030, siger vicedirektør Annette Wandel fra Danske Patienter.
Hun var med til at diskutere, hvad der skal til for at nå FN’s verdensmål inden 2030 på en stor sundhedskonference den 13. juni 2017. Danske Patienter, Lægeforeningen og Sundhedsnetværket stod bag konferencen.
Fokus på mental sundhed
Et af de områder, hvor Danmark halter bagefter, handler om danskernes mentale sundhed. For eksempel lever danske mænd med alvorlige psykiske lidelser i gennemsnit 16 år kortere end den generelle danske befolkning. Så selvom der er sket meget på sundhedsområdet de seneste 20 år, er man langt fra i mål.
Danmark skal derfor være mere ambitiøse på området for mental sundhed, og verdensmålene kan bidrage til at skærpe fokus på, hvor vi kan gøre det bedre i det danske sundhedsvæsen.
Der er et tydeligt kvalitetsbrist på området for mental sundhed i Danmark. Det ønsker Danske Patienter at sætte større fokus på. Vi mener, der er behov for ambitiøse mål og tilhørende indsatser, siger Annette Wandel.
Sundhedsstyrelsen støtter op om den udmelding og understreger, at verdensmålene kan bruges til at sætte en ny kurs.
Der er plads til forbedringer i det danske sundhedsvæsen – blandt andet inden for psykiatrien – og her kan FN-målene anvendes som rettesnor. Sundhed må ikke blive en sovepude, fordi det umiddelbart går godt i Danmark, siger direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.
Politikerne skal vise vejen
Verdensmålene skal bruges til at løfte kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. For det er ikke kun den mentale sundhed, der halter. På konferencen blev det slået fast, at der også er plads til forbedringer inden for forebyggelse og ulighed i sundhed.
Derfor er det vigtigt, at politikerne træder til og viser ansvar, mener Danske Patienter. FN’s mål for sundhedsområdet skal blandt andet ses i sammenhæng med det kommende nationale kvalitetsprogram i Danmark – for hvis FN’s verdensmål skal implementeres i en dansk kontekst, er det nødvendigt at trække paralleller til de nationale indsatser.
Det handler om at skabe synergi mellem opfyldelse af FN-målene og de nationale indsatser - herunder det nationale kvalitetsprogram, der er under udrulning. Og her spiller politikerne en vigtig rolle – de skal facilitere processen frem mod 2030 og gøre det klart for alle sundhedsaktører, hvor langt vi er nået, siger Annette Wandel.
En opgave for alle aktører
Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen er enig i, at politikkerne spiller en vigtig rolle for at nå målene – men det samme gør andre sundhedsaktører, og han erkender, at Sundhedsstyrelsen også har et ansvar.
Vi kan ikke bare læne os tilbage. Vi skal hver især gøre noget og tænke på, hvilke nye aktører vi kan bringe med til bordet. Verdensmålene kan bruges til at finde forbedringspotentialet og bliver dermed et incitament til at gøre det endnu bedre i det danske sundhedsvæsen – men områder som forebyggelse og ulighed i sundhed skal løftes bredt. Her er samarbejde på tværs af sektorer nødvendigt. Det lange, seje træk skal tages på tværs, siger Søren Brostrøm og fortsætter:
Danmark er nødt til at få implementeret verdensmålene. Vi skal bare i gang – alle sundhedsaktører har et ansvar.
Også i kommunerne erkender man, at det er nødvendigt med et tværsektorielt samarbejde, hvis Danmark skal leve op til verdensmålene.
Før implementeringen af målene kan lykkes, skal dem, der beskæftiger sig med national politik, comitte til målene. Og så mener jeg, at sundhedsaktører skal pege pilen mod sig selv og overveje, hvordan vi hver især kan hjælpe, siger formand Nina Thomsen fra Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Københavns Kommune og fortsætter:
Omsorgs- og Sundhedsudvalget har faktisk ikke diskuteret målene, men vi skal helt sikkert på banen og finde ud af, hvad Københavns Kommune kan gøre. Det er ikke kun en statslig opgave - kommunerne skal anvende regeringens mål og være med til at sætte et nyt gear for sundhed.
Alle aktører på sundhedsområdet skal derfor i gang, hvis FN’s verdensmål skal implementeres i en dansk kontekst. Danske Patienter mener, det er regeringens ansvar at facilitere en bred inddragelse af sundhedsaktører og igangsætte relevante indsatser for at målrette processen from mod 2030 – og ikke mindst tydeliggøre, hvor langt man er fra at opfylde de 17 verdensmål i det danske sundhedsvæsen.
- Målene skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
- Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til blandt andet at sikre bedre sundhed til alle.
- De nye verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals: SDGs) bygger videre på de otte såkaldte 2015-mål (Millennium Development Goals: MDGs)
- De nye verdensmål vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt.
Tema: Psykiske problemer
Danske Patienter har samlet et tema om psykiske problemer. Her kan du læse personlige historier, blive klogere på Danske Patienters holdning og se forslag til, hvordan området for mental sundhed kan forbedres.
Løsningen er fælles finansiering
Det borgernære sundhedsvæsen
Politik om forebyggelse
Aktiv og effektiv forebyggelsesindsats er sund fornuft. Forebyggelse kan give danskerne flere leveår med god livskvalitet og mindre sygdom og aflaste et i forvejen presset behandlende sundhedsvæsen.
Læs mere i politikkataloget her.
