15 forslag til Strukturkommissionen fra patienter og pårørende
På vegne af 900.000 patienter og pårørende præsenterer Danske Patienter nu 15 forslag til Sundhedsstrukturkommissionen. Forslagene omfatter blandt andet national prioritering, entydigt ansvar for patientforløb og ændringer i sundhedsloven for at styrke patientinddragelse.
De kommende anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen vil have afgørende indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen og vil dermed berøre hundredtusindvis af patienter og pårørende, som er afhængige af sundhedsvæsenet. Derfor er det afgørende, at kommissionen inkluderer brugerperspektivet i deres arbejde, udtaler Klaus Lunding, formand for Danske Patienter:
Vi befinder os i øjeblikket i en afgørende fase, hvor fremtidens sundhedsvæsen er under udformning. Patienter og pårørende besidder en unik indsigt i udfordringerne i vores sundhedssystem samt mulige løsninger, der kan sikre mere sammenhængende behandlingsforløb. Den viden håber vi, at kommissionen vil tage vel imod og tænke ind i deres kommende anbefalinger, siger Klaus Lunding.
Bag de 15 anbefalinger står Danske Patienters 24 medlemsorganisationer med til sammen 900.000 medlemmer. Se alle forslagene her.
Forældet lovgivning og sektorblind prioritering
Et af Danske Patienters forslag vedrører ændringer i Sundhedsloven, så patienter ikke kun har ret til information om deres behandling, men også ret til inddragelse i beslutningsprocessen og tilrettelæggelsen af deres forløb. Dokumentation viser, at patientinddragelse kan have en positiv indvirkning på patienttilfredshed, reduktion af overbehandling og øget lighed i sundhed.
Selvom der allerede er igangsat en kulturændring inden for sundhedsvæsenet, hvor patienternes viden og behov inddrages, har lovgivningen ikke fulgt med udviklingen. I lande som Norge, hvor patienterne længe har haft en lovfæstet ret til inddragelse, har det sat turbo på den positive udvikling. Det er også nødvendigt i det danske sundhedsvæsen, udtaler Klaus Lunding.
Et andet forslag fokuserer på at løfte den faglige prioritering i sundhedsvæsenet op på nationalt niveau fri af sektorinteresser, så de forskellige prioriteringsorganer ikke anbefaler noget, der sparer ressourcer i én sektor, men øger kapacitetspresset i en anden.
Sundhedsvæsenet udgør en samlet enhed, og prioriteringsorganerne må ikke ses som øde øer, der arbejder isoleret fra hinanden. Det duer ikke, at Medicinrådet for eksempel anbefaler den billigste behandling, hvis det indebærer, at patienterne skal møde fysisk op på hospitalet og lægge beslag på personalet i stedet for at vælge en lidt dyrere behandling, som patienten kan tage selv derhjemme, siger Klaus Lunding.
Behov for entydigt ansvar
Et tredje forslag er, at ansvaret for patienters forløb bliver placeret entydigt, så patienter undgår fragmenteret behandling mellem kommune, hospital og egen læge.
Man skal sikre, at patienterne bliver fulgt helt til dørs. En af de største barrierer for, at det sker i dag, er kassetænkning, og derfor anbefaler vi, at man forpligter sundhedsklyngerne gennem fælles ledelse og finansiering til at tage ansvar for at skabe sammenhængende forløb for fælles patienter, slutter Klaus Lunding.
Kommissionens formand takker for indspillet
Formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker, har sendt en video til Danske Patienter, hvor han takker for input:
Download dokumenter
Her er de 15 forslag
1. Sundhedsloven skal ændres, så patienters ret til inddragelse i valg af behandling og tilrettelæggelse af forløb indgår.
2. Indikatorer i kvalitets-programmerne, ændrede organiseringsformer og kompetenceudvikling skal skabe rammerne for, at omsorg bliver et centralt element i alle patientkontakter.
3. Sundhedsvæsenets strukturer skal understøtte systematisk udvikling og implementering af flere tilbud på relevante sygdoms-områder, der gør det muligt for patienter at varetage dele af deres behandling selv - hvis de kan og vil.
4. Ansvaret for den digitale infrastruktur skal være nationalt forankret, så data altid er tilgængelige for relevante aktører i sundhedsvæsenet og patienter.
5. Der skal etableres rammer for organisering med fælles ledelse og fælles finansiering, som kan minimere kassetænkning mellem sundhedsvæsenets aktører.
6. Patientforløb skal organiseres, så der er mulighed for, at én person har ansvaret for at hjælpe patienten med at navigere mellem indsatser og sektorer.
7. Der skal indføres forpligtelser for hospitaler, kommuner og praksissektoren til at tilvejebringe og anvende data til kvalitetsudvikling af tværsektorielle forløb.
8. Der skal stilles større krav til interkommunalt samarbejde, som gør kommunerne bedre i stand til at udbyde fælles tilbud af høj faglig kvalitet.
9. Der skal indføres en social variabel i kvalitetsarbejdet, og data om social ulighed i sundhed skal afrapporteres som led i det nationale kvalitetsprogram.
10. Der skal etableres en national monitorering af kapaciteten på alle relevante specialer og fagområder, som skal sikre optimal kapacitetsudnyttelse og gøre det muligt at reagere på lokale kapacitetsudfordringer i tide.
11. Regionerne skal i højere grad forpligtes til at sikre, at almen praksis bliver en integreret del af det samlede sundhedsvæsen med optimal kapacitet og kvalitet.
12. Kommuner skal via bindende nationale kvalitetsstandarder forpligtes til – i et tæt samarbejde med hospitaler og almen praksis – at sikre adgang til tilbud om patientrettet forebyggelse som en fast og integreret del af patienters forløb.
13. Den overordnede prioritering i sundhedsvæsenet skal ske nationalt, så man tager udgangspunkt i samlede patientforløb og har fokus på dynamiske sundhedseffekter.
14. Der skal sikres bedre rammer for civilsamfunds-organisationernes arbejde, så de kan skabe merværdi til gavn for patienter og pårørende.
15. Pårørende skal have en lovforankret ret til støtte og inddragelse.
