Hver femte patient oplever at få gentaget undersøgelser, fordi behandlingsforløb ikke hænger godt nok sammen
Når danskerne er i kontakt med sundhedsvæsenet, involverer det ofte flere sektorer og enheder. Alt for mange patienter oplever dog, at de forskellige dele ikke taler godt nok sammen, viser ny undersøgelse. Ansvaret for behandlingsforløbene bør være entydigt, mener Danske Patienter.
Man skal holde tungen lige i munden, når man færdes i det danske sundhedsvæsen.
Nye tal viser nemlig, at fire ud af 10 danskere, som af den ene eller anden grund har behov for hjælp, har været i kontakt med flere sektorer eller enheder i sundhedsvæsenet under deres behandling – det kan være mellem almen praksis, hospitaler, speciallæger og kommunale tilbud som fysioterapi.
Tallene indgår i en ny undersøgelse lavet af Danske Patienter i samarbejde med Voxmeter, som har spurgt over 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, der har været i et tværgående forløb i løbet af de seneste fem år, hvordan de har oplevet mødet med sundhedsvæsenet.
Patienter bliver set som deres diagnose
I undersøgelsen svarer hver syvende patient, at de slet ikke eller kun i mindre grad oplever overensstemmelse mellem informationer og beskeder, som de har fået i de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Samtidig svarer hver fjerde patient, at de ikke oplever at blive mødt og behandlet som et helt menneske af de sundhedspersoner, som de er i kontakt med.
Det bekymrer Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
Undersøgelsen viser med al tydelighed, at sundhedsvæsenet ikke hænger ordentligt sammen, når patienter ikke oplever overensstemmelse mellem informationer og heller ikke mødes som hele mennesker med individuelle behov. Vi ved, at det har enorm betydning for et godt forløb, at patienten spørges ind til sin hverdag og livskvalitet, siger Morten Freil.
Gentagende undersøgelser koster ressourcer
Undersøgelsen viser samtidig, at hver femte patient har oplevet at blive sendt til den samme undersøgelse flere gange, fordi de forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke delte informationer og data med hinanden.
Det vidner igen om, at vi har et strukturelt problem i sundhedsvæsenet i dag, som ikke kan løses ved bare at ansætte mere personale eller tilføre flere midler. Det er absolut nødvendigt, at der kommer bedre sammenhæng i patienternes forløb, så de knappe ressourcer ikke bliver brugt på unødvendige gentagelser, siger Morten Freil.
Opfølgende hjælp udebliver
Som en del af et behandlingsforløb kan der være behov for opfølgende tilbud som genoptræning, patientuddannelse og lignende. Men undersøgelsen viser, at 29 procent af patienterne ikke har fået et opfølgende tilbud, selvom de havde behov for det.
Til gengæld gav størstedelen af de patienter, som havde fået et eller flere tilbud, udtryk for at være godt tilfredse med det.
Det er rigtig positivt, at de tilbud, som er til rådighed, også hjælper patienterne. Men det er problematisk, at tre ud af 10 ikke får det, som de har behov for, da det i værste fald kan forværre patientens tilstand, siger Morten Freil.
Ansvaret for udredning og behandling ligger i dag hos regionerne, mens kommunerne tager sig af genoptræningen. Når patienter bliver udskrevet, kan det ende i tovtrækkeri om, hvem der skal betale for genoptræning, pleje og udstyr.
Der er behov for et smidigere system med et entydigt ansvar, siger Morten Freil og slutter:
Vi forventer, at Sundhedsstrukturkommissionen i næste uge kommer med gode forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan indrettes bedre og håber, at det bliver fulgt op med ambitiøse politiske beslutninger.
Kontakt
Download dokumenter
Om undersøgelsen
Danske Patienter har i samarbejde med Voxmeter gennemført en undersøgelse blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere for at tage en temperaturmåling på, hvordan de oplever mødet med sundhedsvæsenet, og hvor skoen trykker.
I alt blev der gennemført 2.368 interviews med borgere i Danmark, og i dem svarede 1.004 ja til, at de havde været i et forløb, der involverede flere dele af sundhedsvæsenet de seneste fem år.
Det svarer til, at 42 procent af den voksne befolkning har været i et tværgående forløb.
De øvrige resultater i notatet omfatter derfor udelukkende de 1.004 borgere, som har været i et tværgående forløb.
