Udredningsretten bliver ikke overholdt
Mange patienter bliver udredt for sent, konkluderer Rigsrevisionen i ny undersøgelse af udredningsretten. Stærkt problematisk, at regionerne tolker retten forskelligt, mener Danske Patienter.
Hver femte patient venter længere end de lovfæstede 30 dage på at blive udredt. Det viser ny undersøgelse fra Rigsrevisionen, som også peger på, at regionerne i mange tilfælde ikke følger lovgivningen, og at regionerne ikke har en ensartet forståelse af, hvornår udredningsretten er overholdt.
Det er dybt problematisk, mener Danske Patienter.
Det er et problem, at regionerne fortolker retten forskelligt, og at patienterne rådgives forskelligt. Det udhuler den ret, som de via lovgivningen er udstyret med, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter til JyllandsPosten.
► Læs også: Ret til hurtig udredning halter
Patienter har svært ved at gennemskue rettigheder
Ifølge undersøgelsen fra Rigsrevisionen har hver tredje patient svært ved at gennemskue udredningsretten – og hvordan de rent praktisk skal forholde sig. Mange patienter bliver slet ikke oplyst om deres ret.
En forudsætning for, at en patientrettighed virker, er, at patienten faktisk kan gennemskue sin ret, siger Camilla Hersom til JyllandsPosten og opfordrer regioner og sundhedsministeriet til at samarbejde om at skabe klare retningslinjer og ensartet praksis på området.
► Læs også: Hurtig udredning bør gælde for alle
Tallet kan være højere
Antallet af sager, hvor udredningsretten ikke bliver overholdt, er alt for højt, mener Danske Patienter. Men i virkeligheden kan antallet været endnu højere, vurderer Rigsrevisionen.
Undersøgelsen er nemlig baseret på en stikprøvekontroller af mere end 320 patientforløb på i alt 14 sygehusafdelinger, og derfor kan andelen af patienter, som udredes for sent, i virkeligheden være højere end det fremgår af de officielle udredningstal fra Sundhedsministeriet. På flere sygehusafdelinger registrerer man nemlig patienterne som færdigudredte, hvis blot de har været til første undersøgelse inden for 30 dage.
Dét mener Danske Patienter om udredningsretten
Lange udredningstider har store psykiske konsekvenser for patienterne, forværrer prognosen og belaster samfundsøkonomien, da de resulterer i sygemeldinger og andre afledte omkostninger.
Fakta om udredningsretten
Udredningsretten blev indført i 2013 og indebærer, at patienten, der er henvist til undersøgelse på sygehuset, skal have besked om sin diagnose inden 30 dage.
I 2015 viste en evaluering, at udredningsretten ikke fungerede optimalt, og i 2016 udvidede Folketinget retten, så patienten – hvis 30-dages fristen ikke overholdes – har ret til at blive undersøgt enten på et privathospital eller i en anden region.
