Danmark har brug for et videnscenter for alternativ behandling
Patienter har brug for lødig information om alternativ behandling, ellers kan det potentielt være farligt for patientsikkerheden. Derfor er der brug for et videnscenter, hvor både patienter og læger kan få information om alternativ behandling.
Patienter skal i dag selv navigere i en jungle af tilbud om alternativ behandling, der ofte er koblet til tvivlsomme kilder om effekter og bivirkninger. Det kan være trussel mod patientsikkerheden. I Danmark har vi ikke et samlet sted, hvor patienter kan få troværdig information om alternativ behandling.
Gigtforeningen er et af de steder, hvor de oplever problemet. Det giver et øget pres på rådgivningen hos patientforeningerne, når over 50 procent af gigtpatienterne anvender alternativ behandling.
► Læs også: Patientforeninger har vigtig rolle i alternativ behandling
Norge har knækket koden
Danmark havde vi faktisk et videnscenter for alternativ behandling (ViFAB), men det blev lukket på grund af besparelser i 2013. Sidenhen blev ViFAB videreført som SRAB.dk. En hjemmeside, hvor patienter og pårørende kunne få information om alternativ behandling. Den blev dog lukket den 16. september 2019 – i stedet har Styrelsen for Patientsikkerhed oprette en side med basal information om alternativ behandling.
I Norge har man derimod prioriteret at få etableret et videnscenter for alternativ behandling. Videnscentret NAFKAM samler viden om alternativ behandling og styrker patientsikkerheden.
Centret fungeret også som rådgiver til myndigheder, og de overvåget markedet for trusler mod patientsikkerheden.
Flere anvender alternativ behandling
Siden 2005 er antallet af patienter, der har anvendt alternativ behandling, steget fra 44,4 procent i 2005 til 54,8 procent i 2017. Grundene til, at så mange patienter anvender alternativ behandling, er, at de oplever, at det kan forebygge sygdommens udvikling, mildne symptomer og øge deres gennerelle velvære, det viser en undersøgelse fra SDU. Samtidig giver det patienterne en følelsen af selv at kunne handle aktivt i behandlingen.
Kontakt
Alternativ behandling
Alternativ behandling dækker behandlingsmuligheder, som ikke er en del af det offentlige sundhedssystem i Danmark. Det kan for eksempel være:
- Akupunktur
- Zoneterapi
- Massage eller andre manipulative terapier
- Healing
- Kranio-sakral terapi
- Ernæringsterapi
- Clairvoyance
- Kinesiologi
- Biologiske kosttilskud
Anvendelse af cannabis
Flere patienter med diagnoser som kræft, sclerose, gigt, epilepsi og Crohns oplever, at et begrænset indtag af cannabisprodukter kan lindre deres symptomer og forbedre deres livskvalitet.
Danske Patienter mener derfor, at udvalgte patienter skal have mulighed for at anvende forskellige cannabisprodukter til medicinsk brug under kontrollerede forhold