Forebyggelse af livsstilssygdomme hos sindslidende

Høringssvar
none

Danske Patienter foreslår udvidelse af forslag om målrettet hjælp til psykisk syge med livsstilssygdomme.

Danske Patienter finder det overordnet positivt, at man i Region Syd ønsker at arbejde målrettet med området. Ligeledes er det positivt og vigtigt, at patient- og pårørenderepræsentanter har været inddraget i strategiarbejdet.

Danske Patienter havde dog gerne set en bredere repræsentation, som kunne afspejle forskellige patientgrupper – i spændingsfeltet mellem grupper, som primært er i den behandlende psykiatri og grupper, som oftest behandles i primærsektoren.

Forslaget bør udvides

Derudover er det bekymrende, at strategien kun kommer til at hjælpe de, der er i det psykiatriske behandlingssystem, hvilket kun er en meget lille del af de sindslidende. Således er tiltagene primært målrettet de hårdest ramte (de psykotiske) – men fakta er, at også andre grupper får livsstilssygdomme.

Danske Patienter anbefaler derfor, at forslaget udvides med nogle flere behandlingsmuligheder end den praktiserende læge for de mennesker, som ikke er i det psykiatriske behandlingssystem. De praktiserende læger ser ofte kun patienterne sjældent og har i relation til mange grupper indtil nu ikke kunne løse opgaven tilfredsstillende.

Læs hele høringssvaret her.