Måling: Halvdelen af danskerne mener ikke, vi kan være tilfredse med behandlingen i psykiatrien

Politisk indspil, Pressemeddelelse
Ansigter_glad_sur_psyk

Danskernes tiltro til behandlingen i psykiatrien er skræmmende lav, viser ny måling fra Danske Patienter. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan, som netop er offentliggjort, er et skridt på vejen, men det kræver politisk vilje til massive investeringer, hvis patienter og pårørende skal mærke forbedring.

Der er behov for massive investeringer, hvis psykiatrien skal få det nødvendige løft. Det mener Danske Patienter, der ligesom en række andre organisationer har ventet længe på det faglige oplæg til en 10-års plan fra Sundhedsstyrelsen – en plan, der netop er offentliggjort og som forhåbentlig bliver begyndelsen på enden af psykiatriens mange udfordringer.

Selvom Danske Patienter overordnet set er positive over for anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, som er i tråd med Danske Patienters egne forslag, så kan de ikke stå alene.

De udfordringer, der har tårnet sig op efter mange års underfinansiering, kan ikke løses med gode anbefalinger. Det vil kræve massive investeringer og forpligtende målsætninger at få løst, siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter, og henviser til, at førende eksperter på området anslår en pris på over fire milliarder kroner alene til behandlingspsykiatrien.

Skræmmende lav tiltro til behandlingen i psykiatrien

En ny repræsentativ måling fra Danske Patienter, som Voxmeter har gennemført blandt 1.022 danskere, er med til at understrege behovet for investeringer i en genopretning af psykiatrien.

Blandt andet svarer hver tredje dansker, at de ikke har tiltro til, at de vil kunne få den nødvendige hjælp i psykiatrien, hvis de en dag fik brug for det. Over halvdelen mener ikke, vi som samfund kan være tilfredse med den behandling, vi tilbyder mennesker med psykiske lidelser i dag – og kun tre procent svarer, at vi kan være stolte af behandlingen.

De danskere, der har erfaring med psykiatrien som patient eller pårørende er generelt mere kritiske i deres svar end den øvrige befolkning.

Systemet hænger ikke sammen

Overordnet set indikerer målingen, at det står slemt til, når psykiatrien har fået et så dårligt omdømme i befolkningen, mener Klaus Lunding:

Der er råbt vagt i gevær meget længe, og det præger folks generelle opfattelse af psykiatrien. Men de dårlige oplevelser er også virkeligheden for de mange, mange tusinde danskere, der er i berøring med både behandlings- og socialpsykiatrien hver dag, siger han og henviser til, at omkring halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de er berørt af psykisk sygdom hos sig selv, i familien eller i den nære omgangskreds.

En af de patienter, som har dårlige erfaringer fra psykiatrien, er Ditte på 37 år, som lider af anoreksi. Hun har på egen krop mærket konsekvenserne af et system, der mangler både ressourcer, kapacitet og kvalitet.

I seks år var jeg igennem et hav af utilstrækkelige behandlingsforløb, der resulterede i, at min sygdom hele tiden bed sig mere fast. Det var ikke alene et kæmpe ressourcespild, men det ødelagde også mit liv i alle de år, jeg ikke modtog den rette, specialiserede behandling, siger Ditte.

Pårørende kompenserer for manglende hjælp

Når systemet svigter, så går det ikke alene ud over patienterne – men i høj grad også deres pårørende. Pernille har gennem tiden brugt mange ressourcer på at kompensere for systemets manglende hjælp til sin nu voksne datter, som blandt andet lider af PTSD, misbrug og depression. Hun sørger for at holde styr på datterens aftaler med jobcentret, hjælper til med praktiske gøremål på bostedet og kæmper for, at datteren får de nødvendige behandlingstilbud.

Det er meget omsiggribende, når man også selv har et liv og et arbejde, der skal passes, men jeg har ikke andre muligheder end at tage ansvaret på mig. Hvis jeg overlader det til systemet, så er der en overvejende risiko for, at nogle bolde bliver tabt – og så er det min datter, der skal leve med konsekvensen, fortæller Pernille.

En af Danske Patienters anbefalinger til en ny psykiatriplan, som også er nævnt i Sundhedsstyrelsens forslag, er, at Pernille og andre pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal have bedre vilkår.

Vi ved, at pårørende i psykiatrien er i høj risiko for selv at blive syge af angst, stress og depression, fordi de er så pressede. Det er tudetosset, at én patient skal blive til to, før man tilbyder hjælp og støtte, og det skal der gøres noget ved hurtigst muligt, siger Klaus Lunding.
Danske Patienters forslag til indsatsområder i psykiatrien

1. Øg kapaciteten i behandlingspsykiatrien og de kommunale indsatser

2. Skab sammenhæng i forløb på tværs af regioner og kommuner

3. Sæt fokus på det hele menneske på tværs af psykiatri og somatik

4. Giv de pårørende bedre vilkår

5. Styrk den tidlige indsats

6. Invester i den patientoplevede og faglige kvalitet af behandlingen.

Læs mere her.

Kontakt

Sofie Marie Rasmussen

Sofie Marie Ravnsholt Rasmussen

Sundhedspolitisk konsulent
33 41 47 27

Det viser målingen

  • Hver anden dansker har psykiske lidelser tæt inde på livet – enten som patient eller nær pårørende.
     
  • Kun hver tredje tror, at de vil kunne få den nødvendige hjælp i psykiatrien. Blandt pårørende til mennesker med psykiske lidelser er tiltroen særligt lav.
     
  • Over halvdelen af danskerne mener ikke, vi som samfund kan være tilfredse med behandlingen i psykiatrien. Tre procent mener, at vi kan være stolte, mens 45 procent mener, at vi kan være rimelig tilfredse. Danskere med egne erfaringer fra psykiatrien – både som patient eller pårørende – er mere kritiske end den øvrige befolkning.

Se målingen her.