Forløbskoordinatorer indføres

Nyhed

Kræft- og hjertepatienter er garanteret ret til en forløbskoordinator, der skal sikre tværsektorielt samarbejde.

Manglende overblik over patienternes samlede situation på tværs af sygehuse, afdelinger og sektorer er det største problem for sundhedsvæsenet. Regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået en aftale, der garanterer alle kræftpatienter samt hjertepatienter med livstruende sygdomme ret til en såkaldt forløbskoordinator, der skal sikre, at der er styr på patientens behandling gennem de langstrakte sygdomsforløb, der ofte går på tværs af mange aktører.

Det er afgørende, at der er en person, der har overblik over patientens samlede situation på tværs af sygehuse, afdelinger og sektorer, også hvis patienten har flere sideløbende sygdomme, hvor der er behov for koordinering på tværs af specialer.

En lang række andre grupper ud over kræft- og hjertepatienter kan også have gavn af ordningen. Derfor er det vigtigt, at også andre patientgrupper med kroniske sygdomme kan blive garanteret en forløbskoordinator.

Læs artikel i Berlingske tidende 15. marts.