Hvor er de 2,2 milliarder kroner i psykiatrien?
Hverken de psykiske syge selv eller deres pårørende mærker den store økonomiske indsprøjtning fra 2014, viser nye tal fra Bedre Psykiatri.
I 2014 blev der indgået en bred politisk aftale om den første nationale psykiatriplan. 2,2 milliarder kroner skal i perioden fra 2015-2018 løfte behandlingen af psykisk syge. Pengene er blandt andet tiltænkt til at udbygge kapaciteten, nedbringe ventelister, styrke kvaliteten samt forebygge og nedbringe tvang. Men hverken de psykiske syge selv eller deres pårørende mærker den store økonomiske indsprøjtning, viser nye tal fra Bedre Psykiatri.
Danske Patienter roste i sin tid planen og kaldte den ”et tiltrængt løft”, som kunne gøre en positiv forskel for brugere i psykiatrien, der længe havde haft et økonomisk efterslæb.
Milliarder har ikke medført forbedringer
Men selvom de 2,2 milliarder er den største økonomisk investering i psykiatrien nogensinde, er pengene usynlige for både de psykisk syge og deres pårørende. Det viser en ny måling fra Danske Patienters medlemsforening Bedre Psykiatri, der repræsenterer pårørende til psykisk syge.
Målingen viser, at kun fire procent af pårørende til psykiske syge mener, at den nye psykiatriplan har ført til forbedringer i "høj" eller "meget høj" grad, hvor hele 40 procent er af den overbevisning, at pengene har medført forbedringer i "lav" eller "meget lav" grad.
Giver med den ene hånd – og tager med den anden
Kort efter løftet om milliardinvesteringen med satspuljeforliget i 2014 kom det frem, at de enkelte regioner som følge af en stram økonomiaftale med regeringen ville spare – også i psykiatrien.
Både Danske Patienter og Bedre Psykiatri var dengang ude at kritisere den manøvre. Danske Patienter udtalte blandt andet, at det var absurd, hvis de nye midler, der fulgte med regeringens handleplan, blev taget af sparekniven.
De nye tal fra Bedre Psykiatri tyder på, at kritikken var velbegrundet.
Regeringen strammer pengestrømmen
Jyllands-Posten skriver den 20. april 2017, at regeringen nu vil føre en strammere kontrol med, hvordan det økonomiske løft på 2,2 milliarder er blevet brugt.
Det sker, fordi patienter, pårørende og personale ikke kan mærke de ekstra penge.