Mindre tiltag giver bedre sammenhæng
Vil man sikre større sammenhæng i sundhedsvæsenet, skal man i gang med en større strukturreform. Men mindre tiltag kan skabe større kvalitet i patienternes forløb, mens vi venter på reformen.
Lange ventetider, forkert medicin, uoverskuelige sagsgange. Konsekvenserne af den manglende sammenhæng mellem hospitaler, kommuner og almen praksis er mange – og man kan først for alvor komme dem til livs, hvis man indfører tiltag, som kan binde sundhedsvæsenets indsatser sammen ud fra patientens behov.
Men der er ingen grund til at sidde på hænderne – for der er allerede konkrete tiltag i gang, som kan løfte kvaliteten for patienterne i Danmark. Det mener vicedirektør Annette Wandel fra Danske Patienter:
Der er ingen tvivl om, at noget større skal til, hvis vi vil skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Men allerede i dag er det muligt at sætte indsatser i gang, der styrker sammenhængen i patienternes forløb. Det ser vi flere eksempler på.
Et af eksemplerne ser man i Morsø, Kalundborg og Vejen Kommuner, der sammen med Sclerosehospitalerne har arbejdet på en indsats, der løser nogle af de sammenhængsudfordringer, borgere med sclerose oplever. En indsats, man med fordel kan lære af på andre sygdomsområder.
Koordinatorer i kommunerne
I Morsø og Vejen kommune har man indsat en sclerosekoordinator, der fungerer som tovholder for patienterne.
Sclerosepatienter mangler et sted at gå hen, når de oplever problemer med eksempelvis job, hjælpemidler og genoptræning. Derfor er der brug for en koordinator i kommunen, der er systemekspert og kan løbe på tværs af kommunen og guide patienterne, siger hospitalsdirektør Brita Løvendahl fra Sclerosehospitalerne.
Sclerosehospitalerne og kommunerne Morsø, Kalundborg og Vejen fik i 2017 bevilget 5,6 millioner kroner fra satspuljen til projektet ”Styrket samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne”.
I projektet har man testet en række modeller for, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne.
En af de patienter, der har fået gavn af koordinatorordningen, er Benjamin Jensen. Han lider af sclerose, og det giver ham blandt andet store kognitive udfordringer, som gør det svært at navigere i et i forvejen komplekst kommunalt system.
Koordinatorordningen har haft stor betydning for mit forløb. Det har gjort det meget nemmere at finde rundt i systemet. Koordinatoren har kunnet fortælle mig, hvem jeg skal tage kontakt til, og hvem der er mine forskellige sagsbehandlere i kommunen, forklarer han.
Koordinatorordninger er ikke en ny tilgang, men ordningerne bliver sjældent anvendt i praksis, fordi kommunerne mangler ressourcer til at drive dem. Ifølge Brita Løvendahl koster ordningerne dog ikke flere ressourcer, da man sparer tid andre steder:
En sclerosekoordinator mindsker det ressourcespild, der er, når patienter bliver sendt rundt i systemet og skal oplyse den samme sygehistorie og de samme udfordringer til flere medarbejdere, der hver gang skal sætte sig ind i sagen og patientens behov.
Behov for viden om sygdomme
Skal patienterne glide lettere gennem systemet, er det dog ikke nok med en koordinator. Det kræver også, at de medarbejdere, som patienterne møder, har en grundforståelse for patienternes situation.
Derfor skal kommunerne sætte ressourcer af til efteruddannelse af deres personale. Det har man gjort i Morsø, Kalundborg og Vejen.
Det giver bedre rehabilitering og sagsbehandling, når personalet kender til sclerosepatienters udfordringer med eksempelvis træthed, smerter og kognitive funktionsnedsættelser, siger Brita Løvendahl.
I alt har 500 medarbejdere, der på den ene eller anden måde spiller en rolle i rehabiliteringen af sclerosepatienter, fået undervisning i sygdommen. Det gælder alt fra jobkonsulenter til fysioterapeuter.
Benjamin Jensen har på grund af sin sygdom ikke mulighed for at passe et traditionelt otte-til-fire-job.
Hans første sagsbehandler manglende forståelse for hans sygdom – fordi Benjamin Jensen ved første øjekast ligner enhver anden 46-årig mand.
Min første sagsbehandler lyttede ikke, da jeg prøvede at forklare min situation. Efter personalet i kommunen er blevet undervist af læger og sygeplejersker fra Sclerosehospitalerne, mærker jeg en helt anden forståelse, siger han.
Løsningskatalog
Regeringen har præsenteret deres aftalepapir 'Retfærdig retning for Danmark', der indeholder en række ambitioner for, hvordan vi får skabt et bedre sundhedsvæsen.
Nu skal visionerne omsættes til konkrete tiltag. Danske Patienter har derfor udarbejdet ni forslag.
Om Sclerose
Er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet. Sygdommen kan ikke kureres, men holdes nede.
Sygdomsforløbet er meget individuelt. Nogle vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.
Cirka 16.000 danskere lider af sclerose.
Hvad er Sclerosehospitalerne?
Sclerosehospitalerne er grundlagt af Scleroseforeningen. De består af to hospitaler et i Haslev på Sjælland og et i Ry i Jylland.
Sclerosehospitalerne tilbyder mennesker med sclerose specialiseret rehabilitering og behandling.
