Kvaliteten halter i den kommunale genoptræning
Patienter bliver udskrevet tidligere og tidligere fra hospitalet til kommunal genoptræning, men her risikerer de at falde ned i en lomme uden lægefaglig ekspertise, advarer Danske Patienter.
66-årige Jørgen Jensen blev kureret for kræft, men da han blev udskrevet til genoptræning i kommunen gik det galt.
Genoptræningen var mangelfuld, han fik ikke nok mad og væske og efter have ligget stille i næsten fire måneder, gik der koldbrand i hans tæer – og hans ben endte med at skulle amputeres. Det skriver Berlingske søndag.
Ifølge Danske Patienter er Jørgens sag desværre ikke enestående.
► Læs også: Ret til hurtig genoptræning kræver fokus på kvaliteten
Krav til kvaliteten mangler
Især flere og flere ældre bliver udskrevet tidligt fra hospitaler til kommunal genoptræning, som er mangelfuld. Udviklingen skyldes ifølge Danske Patienter, at systemet belønner hospitalerne for at udskrive patienterne tidligere og tidligere.
Derfor ønsker Danske Patienter, at der blandt andet kommer forpligtende standarder for kvaliteten i de kommunale sundhedstilbud.
► Læs også: Hurtig og god genoptræning er kommunernes ansvar
Ingen tager stafetten
På hospitalerne har man indført den behandlingsansvarlige læge, men ordningen stopper, så snart patienten bliver udskrevet.
Det bør ifølge Danske Patienter laves om.
Tre gode råd til patienter
Hvad kan du som patient selv gøre for at få den bedste behandling? Vi kommer her med et par råd til dig.
- Stil spørgsmål. Hvis du oplever, at noget virker mærkeligt, er det vigtigt, at du siger til og spørger ind til tingene.
- Tag en pårørende med til lægen. Når man selv er syg, kan man nogen gange have svært ved at huske de ting, man gerne vil spørge om, fordi man er nervøs.
- Det er okay at sige lægen imod. Du skal ikke være bange for at sige lægen imod. Som patient har du en vigtig viden om dit eget liv og dine behov, og det er vigtigt at få sat i spil.
Borgerinddragelse i kommuner
Inddragelse af borgere og deres pårørende i behandling og pleje er for alvor kommet på dagsordenen i kommunerne i takt med, at vi bliver ældre og flere lever med en langvarig eller kronisk sygdom.
Men hvordan kan man arbejde med en borgercentreret tilgang, hvor det er borgeren, der er med til at definere det ønskede mål?