Kvaliteten halter i den kommunale genoptræning
Patienter bliver udskrevet tidligere og tidligere fra hospitalet til kommunal genoptræning, men her risikerer de at falde ned i en lomme uden lægefaglig ekspertise, advarer Danske Patienter.
66-årige Jørgen Jensen blev kureret for kræft, men da han blev udskrevet til genoptræning i kommunen gik det galt.
Genoptræningen var mangelfuld, han fik ikke nok mad og væske og efter have ligget stille i næsten fire måneder, gik der koldbrand i hans tæer – og hans ben endte med at skulle amputeres. Det skriver Berlingske søndag.
Ifølge Danske Patienter er Jørgens sag desværre ikke enestående.
Vi kender mange sager, der ligner dem, Berlingske har beskrevet, så sagerne er udtryk for noget mere end enkeltsager. Desværre er det et udbredt problem, at kompetencerne til at vurdere patienterne mangler, når de bliver udskrevet til genoptræning i kommunerne, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter til Berlingske.
► Læs også: Ret til hurtig genoptræning kræver fokus på kvaliteten
Krav til kvaliteten mangler
Især flere og flere ældre bliver udskrevet tidligt fra hospitaler til kommunal genoptræning, som er mangelfuld. Udviklingen skyldes ifølge Danske Patienter, at systemet belønner hospitalerne for at udskrive patienterne tidligere og tidligere.
Det, vi frygter, er, at det fører til en afspecialisering, så det ikke er patientens behov, der bliver styrende for, hvor patienten er, og hvad det er for kompetencer, der bliver givet, men at det er de her økonomiske incitamenter, der gør, at patienter kommer ud og i virkeligheden har brug for lægelig ekspertise, men ender i kommunale tilbud, hvor der ikke er læger til at tage sig af de mere komplekse ting, som man så har brug for i sit genoptrænings- eller behandlingsforløb, forklarer Morten Freil til Berlingske.
Derfor ønsker Danske Patienter, at der blandt andet kommer forpligtende standarder for kvaliteten i de kommunale sundhedstilbud.
Det giver jo slet ingen mening for patienten, at når man er på hospitalet, så er man inden for sundhedsloven, hvor der er nogle klare kvalitetskrav og nogle kliniske retningslinjer, og så bliver man udskrevet til en kommune, og så er det under serviceloven, og her er det så op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvad det er for en service, man vil give patienten, siger Morten Freil til Berlingske.
► Læs også: Hurtig og god genoptræning er kommunernes ansvar
Ingen tager stafetten
På hospitalerne har man indført den behandlingsansvarlige læge, men ordningen stopper, så snart patienten bliver udskrevet.
Så er der ikke nogen, der tager stafetten og har et entydigt ansvar for patienten, siger Morten Freil til Berlingske.
Det bør ifølge Danske Patienter laves om.
Vi så gerne, at det, man arbejder med på sygehusene med en behandlingsansvarlig læge, også udbredes ud over sektorgrænserne, så man rent faktisk ved som patient, hvem det er, der er min ansvarlige læge nu, og at lægen også ved, at det er mig, der har ansvaret for patienten, siger Morten Freil til Berlingske.
Tre gode råd til patienter
Hvad kan du som patient selv gøre for at få den bedste behandling? Vi kommer her med et par råd til dig.
- Stil spørgsmål. Hvis du oplever, at noget virker mærkeligt, er det vigtigt, at du siger til og spørger ind til tingene.
- Tag en pårørende med til lægen. Når man selv er syg, kan man nogen gange have svært ved at huske de ting, man gerne vil spørge om, fordi man er nervøs.
- Det er okay at sige lægen imod. Du skal ikke være bange for at sige lægen imod. Som patient har du en vigtig viden om dit eget liv og dine behov, og det er vigtigt at få sat i spil.
Borgerinddragelse i kommuner
Inddragelse af borgere og deres pårørende i behandling og pleje er for alvor kommet på dagsordenen i kommunerne i takt med, at vi bliver ældre og flere lever med en langvarig eller kronisk sygdom.
Men hvordan kan man arbejde med en borgercentreret tilgang, hvor det er borgeren, der er med til at definere det ønskede mål?
