Psykologer hjælper med at tackle coronakrisen

Nyhed
none

Dansk Psykolog Forening har samlet en lang række artikler med viden og gode råd om, hvordan vi kommer igennem krisen med psyken i behold.

Corona rammer ikke bare menneskers fysiske helbred. Krisen – og de deraf følgende voldsomme forandringer i vores samfund – påvirker også vores hverdag, sind og forhold til hinanden.

Derfor vil Danske Patienter gerne gøre opmærksom på, at Dansk Psykolog Forening har samlet en lang række artikler med viden, som kan være brugbar for mange på tværs af alder og sygdom.

Hvordan taler vi med vores børn om krisen? Hvordan håndterer vi at være isoleret med familien? Hvad betyder krisen for børn af misbrugere? Hvad betyder krisen for vores i forvejen store brug af skærme? Og hvordan håndterer træningsafhængige det, at være afskåret fra deres fitnesslokale?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som psykologer har skrevet artikler om på Dansk Psykolog Forenings borgerportal Alt Om Psykologi. Du kan finde portalens tema om corona her.

Oftest stillede spørgsmål om corona

Danske Patienter har samlet nogle links til sider med spørgsmål og svar om Corona.

Du kan finde dem her.