Sundhedsprofessionelle slog patienter og politikere

Nyhed
Selfie-tid. Flemming Møller-Mortensen (S) tager en panelselfie oven på god quiz og gode diskussioner. Foto: Tea Petersen

Der blev dystet i svarene på Danske Patienters survey om helhedsorienteret behandling på Folkemødet 2018. Det viste sig at være de sundhedsprofessionelle, der vidste bedst.

Indrømmet – vi følte os lidt oven på fra begyndelsen. Os, patienter og pårørende. Men det skulle vise sig, at de sundhedsprofessionelle i form af formand Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen og formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd faktisk var dem, der havde den bedste fornemmelse af, hvad patienterne havde svaret i surveyen om helhedsorienteret behandling, som Danske Patienter gennemførte i maj 2018 og lancerede i juni.

I hvert fald løb de med sejren i Danske Patienters folkemøde-quiz.

Det var en super fin måde at få sat fokus på emnet på, og selv om vores repræsentanter ikke løb med sejren, så var de virkeligt stærke til at få sat ord og oplevelser på dét, der ligger bag tallene – og alvoren i mangel på sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, siger formand Camilla Hersom fra Danske Patienter.
img_2052_mellem.jpg


Patienterne skal selv følge op

Surveyen viser blandt andet, at 55 procent af patienterne oplever, at de selv skal tage initiativ til at følge op på behandling – og godt seks ud af 10 oplever, at de selv er den koordinerende part i sundhedsvæsenet.

Det overrasker desværre ikke, at patienterne oplever så dårlig koordination og sammenhæng. Men tallene er med til at skabe et klart billede af problemerne i det danske sundhedsvæsen, og de vil hjælpe os i det videre arbejde, siger Camilla Hersom.

Danske Patienter ser den kommende reform på sundhedsområdet, som regeringen vil lancere i efteråret, som en oplagt mulighed for at ændre sundhedsvæsenet til det bedre.

Nu har politikerne en chance. Det er nu, de skal rykke. Og vi vil gøre vores til, at de får blik for, hvad der skal til for at ændre status quo og skabe et mere helhedsorienteret sundhedsvæsen, siger Camilla Hersom.

► Se billeder fra debatten i billedgalleriet længere nede på siden.

 Ja til data og fokus på hverdagslivet

2.336 patienter har svaret på spørgsmål om sammenhæng, koordination og præferencer i behandlingsforløbet i Danske Patienters survey om helhedsorienteret behandling. Her er et udpluk af svarene:

  • Kun hver tredje (35 procent) oplever, at der er god koordination mellem de forskellige behandlere i sundhedsvæsenet.
  • 14 procent kan ikke pege på nogen som den ansvarlige for at viderebringe deres journal i sundhedsvæsenet. 
  • 44 procent af de adspurgte oplever, at de selv er ansvarlige for deres velbefindende.
  • 41 procent mener ikke, at deres alment praktiserende læge ved nok om risikoen for følgesygdomme.
  • For 51 procent er det vigtigste, at de kan være noget for deres familie og venner, hvis de skal have en god hverdag (ud over at få en god behandling).
  • 91 procent deler gerne deres data til brug i forskning.

Se hele surveyen her.

Hvem deltog i quizzen?

Patientholdet

  • Janus Tarp, formand for Ullykkespatientforeningen.
  • Søren Valdorff Rasmussen, patient tilknyttet Psoriasisforeningen.

Sundhedsprofferne

  • Andreas Rudkjøbing, formand i Lægeforeningen.
  • Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Politikerne

  • Flemming Møller-Mortensen, sundhedsordfører i Socialdemokratiet.
  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Folkemødet fra kulissen

Vi har samlet en række billeder fra vores quiz om helhedsorienteret behandling i billedgalleriet, men her får I et par billeder fra kulissen.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Direktør Morten Freils cykel. Han overvejer at købe en i samme farve hjem til – har vi hørt. Foto: Tea Petersen.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Formand Camilla Hersom deltog i et hav af debatter, hvor hun satte fokus på patienter og pårørendes perspektiv – og som her altid på ordentlig vis. Foto: Tea Petersen.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Sammen kommer vi længst – også når det går over stok og sten. Og selv en indfødt bornholmer som Danske Patienters Rikke Skovgaard kan have brug for en hånd. Foto: Tea Petersen.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Danske Patienters Annette Wandel havde intet mindre end otte debatter at holde styr på, men havde alligevel overskud til netværk og hyggesnak. Foto: Tea Petersen.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Direktør Morten Freil fra Danske Patienter deltog i flere vigtige debatter, og bølgerne gik særligt højt i debatterne om brug af data og arbejdet i medicinrådet. Foto: Tea Petersen.