Tidlig opsporing er vigtig
Alt for mange patienter går rundt med en kronisk sygdom uden at vide det. Helbredstjek kan være med til at forebygge, at sygdommene forværres.
Helbredstjek kan forhindre, at diagnoser bliver stillet for sent – sådan som tilfældet er i dag. Det skriver formændene fra Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab i et debatindlæg i Politiken den 10. september. Danske Patienter er enig i, at helbredstjek er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
114.000 danskere er i behandling for lungesygdommen KOL, men omkring 430.000 danskere skønnes at have diagnosen. Samtidig har omkring 320.000 danskere type 2 diabetes, men fra befolkningsundersøgelser ved man, at en næsten ligeså stor gruppe har sygdommen uden at vide det.
For begge diagnoser og en række andre kroniske sygdomme gælder, at den sene opsporing betyder forværring af sygdommen, der kan medføre akutte indlæggelser og følgekomplikationer, som patienten skal leve med resten af livet. I værste fald dør patienterne.
Helbredstjek er vejen frem
Netop derfor er en vigtig brik i regeringens sundhedsudspil at opdage de kroniske sygdomme tidligere, så forværring af tilstandene kan forebygges og behandling kan starte tidligere.
Det skal blandt andet ske ved helbredstjek som målrettede undersøgelsesprogrammer i almen praksis. På den måde vil man have gode chancer for at finde flere af de borgere, der er i gang med at udvikle kronisk sygdom, men som endnu ikke har invaliderende sygdom.
Husk de svageste
Ifølge Danske Patienter er helbredstjek en god idé, men det er vigtigt, at man også har fokus på de grupper af særligt udsatte borgere, man ikke når ved tilbuddet om et helbredstjek i almen praksis.
Hvis man for alvor vil indfri potentialet ved helbredstjek, er det nødvendigt at styrke indsatsen på flere fronter. Det handler om at møde borgeren dér, hvor borgeren rent faktisk er. Det er for eksempel på arbejdspladsen, i indkøbscentret, på væresteder for psykisk syge og i borgernes eget hjem.
