Multisygdom rammer skævt
Multisyge har ofte kort eller ingen uddannelse. Uligheden handler dog ikke kun om, hvem sygdommene rammer – også konsekvenserne af multisygdom er større hos mennesker med færre ressourcer.
Fremtiden byder på en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen – for gruppen af multisyge patienter vokser, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, der kortlægger den danske befolknings sundhed. Samtidig er der en social slagside i, hvem der rammes af multisygdom. Der er således flere mennesker med kort eller ingen uddannelse, der kæmper med flere sygdomme på én gang.
Lucette Kirsten Meillier fra DEFACTUM i Region Midtjylland er seniorforsker og har gennemført flere projekter om multisygdom og ulighed. Hun forklarer:
Har du en kort uddannelse, har du typisk et mere belastende job, hvor der er større risiko for nedslidning. Samtidig har mange kortuddannede en livsstil, som øger risikoen for sygdom. Der er for eksempel flere mennesker, som ryger, spiser usundt og dyrker for lidt motion.
Når lavinen ruller
Mennesker med multisygdom og færre ressourcer oplever desuden et større tab i evnen til at udføre hverdagens gøremål, og sygdommenes negative påvirkning af livskvaliteten er større hos den kortuddannede del af befolkningen.
Ofte kan man tale om en deroute inden for både det sygdomsmæssige og job, hvor mennesker med lav uddannelse mister jobbet, fordi sygdommene gør det svært at udføre manuelt arbejde. Samtidig øger den belastende livsstil hos lavtuddannede risikoen for flere sygdomme. Der begynder derfor nemmere en lavine af konsekvenser for denne gruppe af mennesker, som de har svært ved at bremse igen, siger Lucette Kirsten Meillier.
Den svære vej gennem sundhedsvæsenet
En del af forklaringen på uligheden kan formodentlig findes i sundhedsvæsenet struktur. For folk med kort eller ingen uddannelse har sværere ved at navigere i sundhedsvæsenet på egen hånd. Blandt andet er det typisk en større udfordring for dem at forstå, hvad læger og sygeplejersker fortæller.
De borgere, der ikke kender sundhedsvæsenets opdeling og funktioner, ikke har familiemedlemmer med sundhedsfaglige jobs eller selv er gode til at stille spørgsmål, kan komme til at opleve sundhedsvæsenet som en ’black box’. Man kan sige, at jo mindre man ved om systemet, jo mere er det som at kigge gennem en matteret rude. Du kan ane konturerne, men måske ikke helt præcist se, hvad der sker, hvordan sundhedsvæsenets dele spiller sammen, hvad der er næste skridt, og hvad der er godt at spørge om. Det gør det sværere at navigere – især når man har mange kontakter i sundhedsvæsenet, fortæller Lucette Kirsten Meillier.
Skal sundhedsvæsenet blive bedre rustet til at tage sig af ressourcesvage multisyge, er det derfor afgørende, at patienterne får mere hjælp. Ifølge Lucette Kirsten Meillier kan familie og venner for eksempel være en stor hjælp for patienten, men der er også brug for, at de sundhedsprofessionelle ser ud over sundhedsvæsenets murer og husker at tage patientens hverdag i betragtning.
For mennesker med multisygdom er der meget, man skal huske med blandt andet træning, lægebesøg, kost og medicin. Vi er derfor nødt til at huske et helhedssyn på behandlinger og medicin, så patienterne får hjælp til at minimere belastningen af de ting, de skal gøre for at passe deres sygdomme, forklarer Lucette Kirsten Meillier.
Ph.d.-projekt om multisygdom og ulighed
Mere end halvdelen af danskerne over 65 år har multisygdom. En antropologisk ph.d.-afhandling af Alexandra Jønsson, som Danske Patienter har er part i, sætter fokus på ældrelivet med multisygdom og de vanskeligheder, der gør, at mange multisyge ikke passer deres behandling.
Afhandlingen undersøger, hvordan hverdagslivet med multisygdom er, hvordan ældre multisyge håndterer deres behandlingsbyrde, og hvordan ulighed i sundhed opleves. Den bygger på 18 måneders feltarbejde på Lolland, hvor 14 mænd og kvinder i alderen 65 til 90 år har fortalt om alle aspekter af deres hverdag.
Afhandlingen konkluderer blandt andet, at:
- Patienterne oplever, at de på grund af et lavt uddannelsesniveau og en lav indkomst bliver behandlet dårligere end patienter med et højere uddannelsesniveau.
- Patienternes opfattelse af et sundt liv ikke nødvendigvis stemmer overens med sundhedsvæsenets.
- Patienterne undlader at fortælle lægen visse ting, som kunne have været vigtig i forhold til at vælge den rigtige behandling, fordi de mener, at det er for privat, irrelevant eller får dem til at fremstå usikre. Den frasorterede patientviden bør bringes frem med nye metoder til inddragelse.
- Patienterne ofte prioriterer sociale værdier og personlige relationer over behandlinger, hvis de er gensidigt udelukkende.
Arbejdet med multisygdom
DEFACTUM i Region Midtjylland har en vision om bedre sundhed og trivsel for befolkningen. Her arbejder man med flere aktuelle udfordringer og problemstillinger inden for blandt andet social- og sundhedsområdet, herunder multisygdom.
Multisygdom bliver nedprioriteret
Sundhedsvæsenet fokuserer ikke i særlig høj grad på sammenhængen mellem sygdomme. I stedet bliver der fokuseret på de enkelte specialer – hver for sig. Det betyder, at multisyge patienter bliver nedprioriteret.
Mere inddragelse hjælper
Hverdagslivet har afgørende betydning for, om multisyge patienter magter at følge behandlings- og forebyggelsestilbud.
Idas historie
Ida har diabetes. I flere år udnyttede hun, at det førte til vægttab og udviklede en spiseforstyrrelse. Med den rette hjælp har hun fået begge sygdomme under kontrol.
