Kommunale ansættelser løser ikke problemet med lægemangel

Nyhed
none

Når patienter bliver udskrevet fra supersygehusene, vil de ofte få brug for lægehjælp. Men der er mangel på praktiserende læger – og løsningen er ikke kommunale læger, mener Danske Patienter.

Der er et stort behov for flere lægefaglige kompetencer, men at ansætte egne læger i kommunerne løser ikke hele problemet med for få almen praktiserende læger, mener Danske Patienter.

Bag forslaget om ansættelse af kommunale læger er landets seks største kommuner. Forslaget er tænkt som et indspark til regeringen, men det vil ifølge Danske Patienter blot skabe et parallelsystem – og det vil især gå ud over de patienter, der bor i en lille kommune.

Der er ingen tvivl om, at det er et stort problem, at der mange steder i landet mangler læger, når patienter udskrives. Men vi er bange for, at man nu får lavet flere parallelle systemer, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter, til Berlingske.

Løsningens skal findes i det borgernære

Danske Patienter peger på, at løsningen skal findes i det borgernære sundhedsvæsen, hvor planlægningen af patientens forløb sker på tværs af hospitalsafdelinger, kommunale tilbud og almen praksis ud fra den enkeltes behov.

Det er desuden værd at overveje, om patienter udskrives for tidligt fra det specialiserede sygehusvæsen.

Man skal se på, hvordan man ellers rekrutterer læger, så der er læger i alle dele af landet, når patienter udskrives, tilføjer Morten Freil. 

Det borgernære sundhedsvæsen

none
Danske Patienter kommer med tre anbefalinger, der skal styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet og den borgernære indsats.

Blandt anbefalingerne er fælles økonomiaftaler mellem regioner og kommuner.

Læs indspillet her.