Patienter venter for længe på diagnose

Nyhed
none

Det er ikke godt nok, at halvdelen af patienterne med fysiske sygdomme i Region Hovedstaden venter for længe på udredning, mener Danske Patienter.

Nye kvartalstal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun 51 procent af patienterne med fysiske sygdomme i Region Hovedstaden blev udredt inden for de 30 dage, som de har ret til. For børn og unge under 18 år med psykiske sygdomme er tallet 65 procent.

Det er ikke godt nok, mener Danske Patienter.

I bedste fald går man med en utryghed længere end nødvendigt, i værste fald kommer det til at udskyde behandlingen og forværre et sygdomsforløb, siger vicedirektør Annette Wandel til dr.dk

Godt, at politikerne sætter fokus på problemet

Region Hovedstaden har nu nedsat en taskforce, der skal afdække, hvad der kan gøres for at sikre en hurtigere udredning af borgerne. Derudover bliver der også oprettet såkaldte garantiafdelinger.

Danske Patienter er glade for, at politikerne nu har fokus på problemet, men det er svært ved at afgøre, om regionens tiltag er tilstrækkelige.

Jeg hæfter mig ved, at regionen har reageret hurtigt og sætter intensivt ind, og det er klart, at man skal følge problemet tæt nu, siger Annette Wandel.

Foruden en taskforce og garantiafdelinger har budgetforligkredsen for budget 2017 besluttet at bruge 50 millioner kroner på at udvide antallet af undersøgelser og behandlinger.

Læs mere om sagen her.

Læs også

► Ret til udredning inden for én måned

► Hurtig udredning er et positivt første skridt

► Hurtig udredning bør gælde for alle

Politik: Rettidig udredning

none

Lange udredningstider har store psykiske konsekvenser for patienterne, forværrer prognosen og belaster samfundsøkonomien.

Læs Danske Patienters politik på området her.