Bedre sammenhæng kræver økonomi til fælles løsninger
Der er gode intentioner i økonomiaftalen, men det kræver fælles og forpligtende løsninger, hvis hospitaler, kommuner og almen praksis for alvor skal samarbejde om at skabe gode patientforløb.
Styrket sammenhæng, behandling tættere på patienterne og ambitiøs psykiatriplan. Danske Patienter roser intentionerne i den økonomiaftale, som regeringen og Danske Regioner netop har indgået.
Intentionerne kan vi kun være enige i. Fremtidens sundhedsvæsen kræver et stærkt og tæt samarbejde på tværs af sektorer og specialer. Men det afgørende er selvfølgelig, hvordan det konkret skal ske, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
Ifølge Danske Patienter kan det være en udfordring, at aftalen ikke sikrer de nødvendige midler til at opretholde den nuværende kvalitet i behandlingen.
Vi anerkender, at der er afsat ekstra midler til at løfte opgaven, men det vil ikke være tilstrækkeligt – slet ikke hvis vi kigger på, hvordan udviklingen i antallet af ældre og multisyge ser ud, siger Morten Freil.
Incitament til samarbejde
Ifølge Danske Patienter er det blandt andet vigtigt, at intentionerne om sammenhæng i økonomiaftalen bliver til forpligtende løsninger, hvor der for alvor skabes incitament til samarbejde mellem kommuner og regioner.
Man løser ikke sammenhængsproblemet med nærhedsfinansiering, selvom det er godt for patienterne, at mere behandling rykkes tættere på deres bopæl. Tværtimod kan man skabe en ny udfordring, hvor patienter bliver presset ud fra hospitalet uden at der er den nødvendige kapacitet i kommunerne, siger Morten Freil og fortsætter: Fælles finansiering og fælles ledelse er den mest oplagte model, hvis man vil sikre, at det bliver faglige vurderinger og ikke økonomien, der dikterer patientens forløb, siger Morten Freil.
Danske Patienter håber, at der i finansloven for 2020 bliver afsat midler til fælles løsninger mellem regioner og kommuner for de patientforløb, der går på tværs.
Adgang til data fra almen praksis
Danske Patienter er glade for, at man som led i økonomiaftalen vil fjerne de lovgivningsmæssige barrierer, der kan gøre det svært at få adgang til data fra almen praksis. Det kan sikre øget transparens om kvaliteten og dermed også bidrage til mere sammenhængende forløb for patienterne.
Almen praksis er en central del af forløbet for rigtig mange kronisk syge patienter. Derfor er det vigtigt, at informationerne også er tilgængelige for de øvrige parter i sundhedsvæsenet, så vi kan udvikle kvaliteten af det samlede indsats til gavn for patienterne, siger Morten Freil.
I forhold til lægemanglen, som også bliver nævnt i økonomiaftalen, mener Danske Patienter, at der er behov for yderligere tiltag end ekstra uddannelsesstillinger.
De praktiserende læger er pressede og mange har lukket for tilgang af patienter, så tusindvis står uden læge. Derfor skal vi også tænke i andre modeller og eksempelvis permanente supplerende alternativer til det almen praksis, vi kender i dag, siger Morten Freil.
Psykiatriplan må ikke blive syltekrukke
Økonomiaftalen nævner igen den 10-årige psykiatriplan, som er en del af regeringens forståelsespapir. Ifølge Danske Patienter er det tiltrængt med et løft af psykiatrien, og det er positivt, at der er lagt op til en ambitiøs plan, der både omfatter forebyggelse og behandling.
Danske Patienter frygter dog, at midlerne i økonomiaftalen langt fra er tilstrækkelige. Der er behov for løsninger nu og her.
10-årsplanen må ikke blive en syltekrukke. Vi har allerede ventet længe på et løft af psykiatrien og stadigt flere danskere har behov for hjælp til psykiske udfordringer, så der er behov for hurtigt at komme i gang med arbejdet, siger Morten Freil.
Kontakt
Løsningskatalog
Regeringen har præsenteret deres aftalepapir 'Retfærdig retning for Danmark', der indeholder en række ambitioner for, hvordan vi får skabt et bedre sundhedsvæsen.
Nu skal visionerne omsættes til konkrete tiltag. Danske Patienter har derfor udarbejdet ni forslag.
Læs dem her.
Tema om psykisk sygdom
Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom, og antallet af patienter stiger. Samtidig er det og har altid været været en underprioriteret del af vores sundhedsvæsen.
