Behov for styrket fokus på psykisk mistrivsel i skolerne

Nyhed
none

72 procent. Så mange flere børn og unge bliver behandlet for psykiske sygdomme i psykiatrien sammenlignet med 2009. Vigtigt, at skoler opdager og forebygger psykisk mistrivsel, mener Danske Patienter.

Diagnoser som angst, spiseforstyrrelse, ADHD og depression er i vækst blandt unge under 19 år. I 2017 blev over 35.000 behandlet på en psykiatrisk afdeling – og det er en stor stigning fra de 20.000, der blev behandlet for ni år siden, skriver Ritzau.

Stigningen bør ifølge generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, være en påmindelse om, at der er behov for at tænke nyt, når det kommer til børn og unges trivsel.

I stedet for at vente på, at det bliver så alvorligt, at en behandling i psykiatrien er nødvendig, skal flere have hjælp tidligere. Alt for mange tumler alt for længe med deres problemer, udtaler han til Ritzau, og foreslår, at der kommer en styrket indsats i de kommunale PPR-ordninger (pædagogisk-psykologisk rådgivning).

Skolerne mangler redskaber

Siden 2014 har Danske Patienter arbejdet med udfordringer for børn med fysisk og psykisk sygdom i folkeskolen, og her genkender man problematikken. Både lærere og skoleledere oplever, at de psykiske diagnoser er en stigende udfordring i klasseværelserne – og at de mangler viden og redskaber til at hjælpe eleverne.

Der er velvilje ude på skolerne til at hjælpe de her børn, men det er ikke nogen nem opgave. Børn med psykisk mistrivsel er ofte enten fraværende eller tavse, så deres problemer bliver overset, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, og fortsætter:
Der er generelt brug for en styrket indsats omkring elever med psykisk såvel som fysisk sygdom i folkeskolen. Alle børn har fortjent en god og udbytterig skolegang, men det er desværre ikke alle, der får det i dag.

Sygdomsramte børn udvikler materiale til skoler

Som en led i indsatsen Skole for mig, som Danske Patienter står bag med støtte fra Egmont Fonden, er der udviklet konkrete redskaber til skolerne. Redskaberne er udviklet af børn, der selv er ramt af sygdom, som for eksempel gigt, OCD, angst og hjertefejl, og de kan bruges, uanset om eleven har en psykisk eller fysisk sygdom.

Der er for eksempel udviklet temadage, som kan forebygge mistrivsel i hele klassen, en handleplan som skolen kan bruge, når en elev får en kronisk eller langvarig sygdom, og et kontaktredskab, så klassen løbende holder kontakten med de elever, som er fraværende.

Alle redskaberne ligger frit tilgængelige på www.skoleformig.dk

Klasseøvelser for bedre trivsel

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Hvad ved eleverne om sygdom? Og ved de, hvordan man er en god klassekammerat, når nogen har det svært?

Det – og meget mere – kan klassen arbejde med, med udgangspunkt i øvelser fra Skole for mig.

Se alle klasseøvelser her.

Redskaber målrettet den enkelte elev

laerer_elev_hjaelp.jpg

Når lærere skal hjælpe en elev, der er udfordret i skolen på grund af sygdom, kan de tage udgangsdpunkt i redskaber fra Skole for mig.

Redskaberne er udviklet i samarbejde med børn, der selv er ramt af sygdom, og kan bruges på tværs af diagnoser.

Find redskaberne her.