Der mangler prioritering af sundhedsvæsenet i forslag til finanslov
Uden en finanslov, der sikrer nye penge til sundhed, bliver det svært for regeringen at indfri ambitionen om at styrke sammenhæng og kvalitet i patienternes behandling, mener Danske Patienter.
Danske Patienter havde forventet, at forslaget til finanslov for 2022 ville bygge ovenpå de smalle økonomiaftaler som regeringen indgik med kommunerne og regionerne i juni måned.
Kapacitet og kvalitet er under pres
De 1,2 milliarder, som regeringen har afsat til forhandling med partierne, bør blandt andet øremærkes til sundhedsvæsenet, så det er rustet til at imødegå fremtidens stigende udgifter til ældre og flere kronikere, mener Danske Patienter.
Ifølge regeringen skal midlerne blandt andet gå til velfærd, og specifikt bliver handicappede, ældre og indsatser til at styrke livskvalitet og modvirke ensomhed nævnt.
Det er vigtige områder, men kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet bør også prioriteres, ligesom der bør prioriteres yderligere midler til at realisere en holdbar 10-års plan for psykiatrien. Sundhedsvæsenet er grundstenen i et velfærdssamfund, siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter.
Prioritér midler til styrket sammenhæng
Regeringen har som ambition, at behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering skal bindes bedre sammen på tværs af specialer og sektorer. Sammen med regionerne og kommunerne har regeringen aftalt, at der skal etableres sundhedsklynger omkring de 21 akuthospitaler, som skal styrke samarbejder og binde sektorerne sammen.
Sammenhæng kommer ikke alene ved at lave nogle nye politiske samarbejdsfora, som ikke forpligter kommuner og regioner. Vi ser gerne, at der bliver afsat ekstra midler til at gøre noget ved den manglende sammenhæng, som patienterne oplever i dag, siger Klaus Lunding.
Danske Patienter har blandt andet foreslået, at der bliver øremærket midler til fælles finansiering, fælles ledelse og fælles organisering på områder, hvor regioner og kommuner har fælles patienter og fælles opgave. Det gælder for eksempel intravenøs behandling i hjemmet og hjælpemiddelområdet, hvor kassetænkning i dag står i vejen for at sikre optimal behandling for patienterne.
Nærhospitaler – sammenhæng og nærhed eller falsk tryghed?
Regeringen forslår også, at der bliver afsat 2 milliarder kroner over fire år til at skabe bedre balance mellem land og by. Et element i denne ambition er at etablere nærhospitaler. Det er dog uklart, hvilke funktioner nærhospitalerne skal have.
Danske Patienter ser gerne, at man etablerer nye typer af samarbejder, der skal sikre bedre kvalitet, sammenhæng og nærhed. Ukomplicerede diagnostiske funktioner kan flyttes "ud" i et specialiseret sundhedshus og dermed sikre større sammenhæng med kommunale sundhedsindsatser, ligesom der er potentiale i, at nogle almindelige kommunale genoptræningsfunktioner kan samles i sundhedshuse, hvor flere kommuner samarbejder om indsatsen.
Men ordet ”nærhospital” bekymrer os. Et hospital vil normalt have sengepladser, operationskapacitet og akutfunktioner, men vi vil gerne advare imod at man etablerer små lokale hospitaler med sådanne funktioner, da det kan føre til afspecialisering og ringere kvalitet – og dermed reelt være et discounttilbud. Man risikerer at skabe falsk tryghed for borgerne, som får en forventning om, at hjælpen er nær hvis man bliver akut syg, siger Klaus Lunding.
Danske Patienter anbefaler at ændre navn på funktionen og ser frem til bidrage til det videre arbejde med at fastlægge rammerne for funktionerne.
Coronapukkel skal afvikles
Regeringen har gemt en reserve på fire milliarder kroner til løbende håndtering af udfordringer med COVID-19.
Danske Patienter anbefaler, at reserven bliver brugt på at sikre, at det ikke er økonomi, der står i vejen for at afvikle den massive pukkel af patienter, der har fået aflyst operationer, behandlinger og genoptræning som følge af pandemien – og som er blevet forstærket af sygeplejestrejken.
