Epidemilov må ikke sætte grundlæggende rettigheder over styr

Høringssvar
none

Det er vigtigt at kunne inddæmme alvorlig sygdomssmitte i samfundet, men Danske Patienter understreger, at der skal være proportionalitet i den magtanvendelse, som bliver mulig med en strammere epidemilov.

Epidemiloven kan være med til at beskytte sårbare patientgrupper, som er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis der opstår alvorlige smitsomme sygdomme i samfundet. Derfor bakker Danske Patienter overordnet set op om, at man foreslår stramninger til epidemiloven.

Med forslaget bliver der dog lagt op til stor indgriben i borgernes frihedsrettigheder, og Danske Patienter ser derfor med stor alvor på risikoen for, at der bliver lovgivet på en måde, som sætter grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper ud af kraft.

Vi må understrege, at det er af afgørende betydning, at man overholder lovens grundlæggende forudsætning om, at alle foranstaltninger sker under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, hvorefter enhver foranstaltning skal være nødvendig, så kortvarig som muligt og stå i et rimeligt forhold til formålet, skriver Danske Patienter i høringssvaret.

Ifølge Danske Patienter skal man altid anvende den mindst muligt indgribende og mest skånsomme foranstaltning, ligesom man altid først skal forsøge at gennemføre det frivilligt inden der bliver iværksat påbud og magtanvendelse.

Ingen tvangsvacciner

Selvom der generelt er lagt op til stramninger af epidemiloven, så indebærer lovforslaget også, at det ikke længere skal være muligt at tvangsvaccinere.

Det glæder Danske Patienter, som tidligere har opfordret til at ophæve tvangsmæssig vaccination af bestemte risikogrupper, fordi det er for vidtgående i forhold til den enkeltes selvbestemmelse.

Læs hele høringssvaret.

Kontakt

Johanne Kure. Foto: Tea Petersen

Johanne Kure

Chefkonsulent
33 41 47 54

Download dokumenter